En fortælling om livet på søen
25.04.2024
Vi fik besøg af en meget engageret foredragsholder Ole Sietam, som underholdt med et foredrag fra Sejlskibenes guldalder.
Ole fortalte om sine oldeforældre "Hydra" Christensen og hans kone Mikkeline. Hydra var langtursskipper, mens hans hustru Mikkeline stod for økonomien, hjemmet og de 5 børn i Marstal.
Foredraget byggede på et udsnit af de mere en tusind breve, skrevet i årene 1878 til 1903 af Hydra, Mikkeline og deres venner, skibsrederfamilien Harboe i Skælskør og forretningsforbindelser.
Ole fandt en brevskat i en kælder i Schweiz hos sin faster, som havde opbevaret disse breve i mange år. Brevene giver et unikt indblik i en periode, der var sejlskibenes guldalder.
Ole fortalte også om samarbejdet med Marstal Søfartsmuseum, byen hvor hans oldeforældre levede, og at dette Søfartsmuseum var med ved tilblivelsen af bogen "Ægteskab på sejlskibsvilkår", og hvordan oldeforældrenes ægteskab fungerede på den tid, de sendte utrolig mange kærlige breve til hinanden. Efter oldeforældrenes giftermål sejlede de sammen ud i verden over Atlanterhavet til Amerika og Afrika og til de hjemlige farvande.
Det var virkeligt spændende at høre om livet på den tid, som må siges at være meget forskelligt fra den verden vi oplever idag.
Referat June
Foto Flemming
En barsk ærlig og ydmyg fortælling fra tidl. minister
11.4.24
Flere gange var der helt stille i salen, da tidligere kulturminister, tidligere borgmester i Roskilde og nuværende vandrerhjemsbestyrer Joy Mogensen havde mikrofonen i Klærkesalen. Det var en gribende fortælling fra en politiker, der har været så meget igennem både som menneske og som politiker. Det var ikke en grim fortælling. Det var det virkelige liv, hvor en politiker opfordres til at tage en plads i kulturministerstolen af statsministeren og bliver lovet al mulig hjælp – men hjælpen udeblev, og det var ikke en køn afsked for Joy Mogensen, der kort før sin afsked havde mistet et barn inden en almindelig fødsel. Den lovede hjælp var udeblevet – og den ret så succesfulde borgmester i Roskilde – ja hun fremstod som en umulig kulturminister. Joy trak sig fra politik – og i dag er hun forpagter af et vandrerhjem i Roskilde havn. En ny tilværelse og hun fortalte åbenhjertigt om det dødfødte barn – men også om en heldigvis lykkelig fødsel med sønnen den 17. december 2021. Årene fra 27. juni 2019 og specielt til den 16. august 2021, hvor hun var kultur- og kirkeminister i den periode – ja det var år som ingen mennesker fortjener. Hun blev svigtet, men fortalte om det liv, hun havde og bebrejdede ikke enkeltpersoner for noget, selvom vi alle i salen forventede, at der nu vil der komme navne frem. Ingen blev nævnt – og det blev helt uvirkeligt, at Joy Mogensen lod alt falde tilbage på sig selv. Hun havde i starten lovet røverhistorier fra det virkelige liv – men historien om Joy Mogensens egen opvækst og spontan ”kærlighed” til Michelangelos marmorstatue Pieta`i Peterskirken af Jomfru Maria med den døde Jesus i sin favn – det var en gennemgående historie, som virkelig var værd af høre. En lille gibsudgave til kr. 15 har fulgt Joy på skrivebordet fra arbejdsplads til arbejdsplads i mange år. Kommer du en dag forbi Peterskirken i Rom – så går ind og se den – så er du klar over, hvorfor dette mesterværk har været så central i Joy Mogensens liv. Det var en gribende eftermiddag præget af ydmyghed og ærlighed. En barsk affære at lytte på.
Tekst + foto: ørs-
Dansk Vestindien: Et mørkt kapitel i DK historien..
"Sukker blev i løbet af 1600-tallet en efterspurgt vare i hele Europa. Ønsket om selv at kunne producere det ”hvide guld” fik den danske konge til i 1660 at støtte initiativer til at kolonisere et område i Vestindien, begyndende med øen St. Thomas. I 1671 oprettede man Vestindisk Kompagni, som i de følgende år etablerede en ret omfattende sukkerrørsproduktion på øen. Det var et hårdt og slidsomt arbejde i den tropiske varme, og der var mangel på arbejdskraft.
Manglen på arbejdskraft blev løst ved at begå en af historiens største forbrydelser mod menneskeheden - slavehandel. Nogle år før koloniseringen af St. Thomas havde Danmark etableret forter på Afrikas vestkyst med det formål at handle med guld, elfenben og slaver. Disse forter blev ankerpunktet for en storstilet tilfangetagelse af og efterfølgende fragt af mennesker over Atlanten, hvor slaverne blev opkøbt af plantageejere.
I alt skønner man, at omkring 150.000 slavegjorte afrikanere blev fragtet på de danske skibe til Caribien. Mange af dem nåede aldrig at komme frem, og hvis de gjorde, ventede der dem en barbarisk og umenneskelig skæbne i sukkerrørsmarkerne, hvor vold og bestialsk afstraffelse for ligegyldigheder ofte fandt sted efter ejerens forgodtbefindende.
Uden regeringens bemyndigelse og uden kongens godkendelse gav Generalguvernør Peter von Scholten de danske slaver deres frihed i 1848. Derved undgik man et truende slaveoprør og et forudseeligt blodbad. Da arbejdskraften i sukkerplantagerne derefter ikke længere var gratis, blev produktionen urentabel. I 1917 solgte vi derfor øerne til USA for 25 millioner dollars."
E. H. Clausen
(Hannibal)
Det var emnerne for E. H. Clausens (kendt af Seniorklubbens medlemmer som Adjudant Clausen) præsentation i Klærkesalen torsdag d. 4. april. Han indledte med at konstatere, at der nok ikke ville blive så meget at le af som sidste gang vi oplevede ham. Og det fik han ret i. Det var rystende at høre om den umenneskelige behandling de slavegjorte blev udsat for, som en helt naturlig ting, i forbindelse med tilfangetagelse, transport og slaveri. I sandhed en af historiens største forbrydelser mod menneskeheden. Og alt med kongers og kirkens "velsignelse". Vi fik på skærmen afslutningsvis vist et par skriftsteder fra det gamle testamente, som - med lidt ond vilje - legaliserede det hele...
Clausen er en fantastisk formidler, selv af et dystert emne som dette. Flot powerpoint show med autentiske malerier, tegninger og tekster.
Vi er frem til at møde Clausen igen i Klærkesalen!
Slut tekst: jng
En spændende eftermiddag 21.3.24
”Vejen til vrede”, ”Over alle grænser”, ”Cigaretter, whisky, penge og piger”, ”Fup, svindel og fifleri” – det er titlerne på de fire bøger, som Kirsten Stubbe-Teglbjærg foreløbig har skrevet. I DR, hvor hun var ansat på DRs interne nyhedsmedie Dråben. Hun skrev og redigerede vores nyhedsblad. Trods hendes indgående kendskab til DR var det pludselig ikke længere en god idé, at hun var journalist på Dråben. En ny chef mente, at det ikke længere var en god idé, at hun skrev i DRåben, der i øvrigt var blevet til en hjemmeside – og ikke et blad trykt på papir. Kirsten holdt op i DR og begyndte at samarbejde med journalist Preben Lund på Radioavisen, og det samarbejde har nu ført til adskillige bøger, der alle handler om kriminalitet i Danmark.
Denne torsdag var Kirsten ved mikrofonen med hovedtemaet fra ”Cigaretter, whisky, penge og piger”. En virkelig spændende fortælling om smuglerkongerne, der opførte sig som kejsere, og i tresserne var det millioner af kroner, der endte i deres lommer. Alexander Blask og Bent Ricardo Madsen- en duo, som var en stor opgave for politiet. Da også møbelhandler Linde og Svend Aage Hasselstrøm var inde i den spændende fortælling. Dyre lejligheder øverst i Dronningegården. Botved Boats bedste både blev nappet i havne og brugt til smugling af tobaksvarer: cigaretter. Smuglerne havde bedre både end toldvæsenet – og derfor var de svære at fange. Rostock og Warnemünde var anløbshavnene i Østtyskland. Men Polen var også en destination for smuglerne, der blev frækkere og frækkere. DDRs hold spioner benyttede smuglerne til at blive deres danske venner, som kunne udlevere facts om vanddybder og militære forhold. Nøgne damer og værtshuse godt med sprut var en del af dagliglivet. Svært var det for politiet at bevise forbrydelserne, så på Politigården var man ikke specielt glad for lovovertræderne. På et tidspunkt var er for meget fart på smugleriet over Østersøen, og de glade drenge flyttede så bare til Torromolinos, hvor Spies Rejser så sørgede for indkvartering. Rotte-Per var en af de glade drenge, som skaffede piller, der var i høj kurs på det sorte marked. Kronede dage for smuglerne og deres mange hjælpere, og på adskillige arbejdspladser var det almindeligt at købe cigaretter, som ikke havde de rigtige toldmærker på.
Det var rigtig mange millioner kroner, der blev brugt lige så hurtigt, som de blev tjent. Smuglerne var mennesker, der skaffede de varer, som mange gerne købte, hvis de var billigere end normalt. Lyssky forretninger var årsag til, at en del af smuglerne blev fængslet. Men det var en omkostning, der bare fulgte med jobbet. Altså en erhvervsrisiko. Spændende fortælling fra Kirsten Stubbe, der et blevet en bedre og bedre fortæller udi det kriminelle. Det måneders research som er baggrund for de mange ord i hendes bøger. Spændende så og taget fra virkelighedens verden. Så derfor en spændende eftermiddag.
Tekst og foto: ørs-
Farverig dame med mikrofon....
7.3.2023
Det var en spændende dame, der stod og holdt fast i mikrofonen denne torsdag.
Iført en fantastisk mangefarvet jakke og matchende nederdel stod Lotte Dandanell og fortalte om dejlige oplevelser med skuespillere specielt på Nordisk Film.
En dame, der har medvirket i én Olsen-bande film, nemlig Olsen Bandens Sidste Stik, men som også har 53 film på samvittigheden. I hele 53 film har hun stået for kostumerne, og det er noget af et job, når man tænker på de fremragende skuespillere, der har medvirket.
Vores foredragsholder er vokset op i Havnsø, hvor der ikke gadebelysning, og skolegang var kun hver anden dag. Dagens spændende person er uddannet på Kunsthåndværkerskolen, der nu hedder Danmarks Designskole. Straks efter uddannelse som designer fik hun et møde med Erik Balling på Nordisk Film i Valby. Det blev til et job med ansvar for kostumerne til filmen Landsmandsliv. Hele 300 kostumer skulle designes og produceres i stilen fra årene 1942-43. Noget af et job. Derefter var jobbet kostumerne til Slå Først Frede, der var den spæde start på den helt store succes, nemlig Olsen-banden. Hjemme i skabet hos Lotte hang en 40 år gammel habit, og den var for stor til Ove Sprogøe. Derfor blev den valgt. Bukserne var for lange og for brede i benene. En hat skulle er også til – og Lotte valgte en bowlerhat, som blev helt ikonisk med Ove Sprogøe. Gule sokker til Morten Grunwald, spidse sko, ternet jakke og alt for korte bukser. Sidste mand var Poul Bundgaard som Kjeld med kasket og jordmodertaske.
Side 2 ud af 28