27. april 2023
Så fik DR seniorklub atter besøg af hr. Clausen tidligere adjudant hos Dronningen. Emnet i dag var "Overgangen fra livet til efterlivet i Det Gamle Egypten".
Den oldegyptiske dødetro fokuserede i meget høj grad på genfødsel i det hinsidige og en samtidig bevarelse af kroppens og intellektets evner. Derfor var det nødvendigt at bevare det jordiske legeme så uforandret som muligt. Den gamle egypter havde en sjæl, der bestod af seks forskellige elementer, men hvoraf kun de 3 har relevans for foredraget i dag.
Torsdag den 20. april 2023
Herligt, at endnu en tidligere DR medarbejder havde lyst til at dele sit DR arbejdsliv med os.
Flemming startede i DR 1. august 1957 - det blev til 40 år - og allerede den første dag skulle det vise sig, at DR ikke var en helt normal arbejdsplads - og et kedeligt arbejdsliv blev det heller ikke til……………skulle jeg hilse og sige……….
Lecia på slap line …… 13. april 2023
Sangerinden Lecia Jønsson er kendt af alle danske. Hun har stået på scenen i et utal af tv-udsendelser – hun har indspillet sange med alle store danske sangere og sangerinder. Har fået mindst et verdenshit med LABAN, da hun var den kvindelige halvdel af duoen, hvor Ivan Pedersen var den mandlige part. Deres stemmer passede som hånd i handske, og med Hvor Skal Vi Sove I Nat kom det danske gennembrud med en italiensk melodi, som havde fået dansk tekst.
DK historie: Holmen
30.marts 2023
I dag kunne vi se frem til lidt danmarkshistorie - for en tidligere foredragsholder i Seniorklubben Leif Andersen kom nemlig på besøg igen.
Denne gang var det en gennemgang af Holmens mange bygninger - og dem er der rigtig mange af. Nogle af dem bevarede, nogle af dem ombyggede og/eller nybyggede.
Spændende eftermiddag med Henrik Saaby
23. marts 2023
Denne torsdag havde vi den store fornøjelse at møde Henrik Saaby - tidligere producer på DR Sporten.
Henrik fortalte om ‘’sit liv’’ i DR og gjorde det levende, positivt og med stor kærlighed til DR, DRs ledelse og ikke mindst DRs medarbejdere - ‘’DR har haft stor indflydelse på mit liv, man fik en god opdragelse og tingene blev lavet i god kvalitet - ikke noget med smart i en fart’’.
Henrik nåede i sin tid i DR at producere de største sportsbegivenheder EM og VM i mange sportsgrene og flere gange OL blev det selvfølgelig også til.
Men en dag var der en chef som sagde ‘’Henrik, nu er det på tide at klippe navlestrengen og komme videre’’ - på det tidspunkt, var det nemlig ikke længere kun DR, som ‘’sad’’ på de store sportsbegivenheder - og sport var og er stadig Henriks hjertebarn.
Efterfølgende blev vi indviet i Henriks liv som selvstændig producer - stadig på de største sportsbegivenheder. Henrik arbejder også stadig sammen med ældre medarbejdere fra DR - ingen aldersdiskrimination her. Det var interessant at høre om planlægning, teknik og rejser og meget andet - vi fik selvfølgelig også både gamle og nye klip, så vi kunne se hvilken kolossal udvikling, der er sket inden for det tekniske - alene udviklingen i antal kameraer hold da lige op…...
Henrik talte selvfølgelig også om, hvordan sport samler folk, om følelser og om fællesskab.
Det var en super spændende eftermiddag som sluttede med, at Henrik igen rettede en stor tak til DR og kolleger, som har været med til at give ham et spændende arbejdsliv.
Hvor var det i øvrigt dejligt at se en del medarbejdere fra Sporten og andre, som har arbejdet sammen med Henrik. Håber I kommer igen.
ref.: vibeke
foto: Flemming
Side 8 ud af 29