Besøg af tidligere sognepræst Mette Gramstrup.
10.oktober 2024
DR Seniorklub havde besøg af Mette Gramstrup, som har været præst på Vesterbro i 37 år, nærmere bestemt Kristkirken på Enghave Plads.
En fortælling om et sted og dets mennesker og store forandringer.
Jeg kom til Vesterbro sommeren 87.
Jeg fik tjenestebolig i Humlebyen, der var en del af Kristkirkens sogn.
Desuden bestod sognet af Tove Ditlevsens Hedebygade sammen med Sundevedsgade og Tøndergade, den “sorte trekant”, hvor man næsten kunne lugte skimmelsvamp og fattigdom om sommeren. Så var der Ejderstedgade, Lyrskovgade og Vesterfælledvej med Enghaveparken som grønt område. (I København var der i 90’erne 3,5 m3 grønt pr indbygger, på Vesterbro knap 1,5 m3).
Og så var der Vesterbrogade, der løber parallelt med Gl.Kongevej på den ene side og Istedgade på den anden.
Dengang før byfornyelsen spejlede de tre parallelle gader på en eller anden måde deres beboeres sociale boligmæssige status.
På Gl.Kongevej kunne man købe sig et nyt køkken, man kunne købe møbler og gardiner, og man kunne købe hatte. Her boede der mennesker, som inviterede gæster og lavede mad til dem.
Det gjorde der vel også visse steder på Vesterbrogade. Men denne gade spejlede en stor etnisk diversitet i restauranter og i tøj!
Og så var der Istedgade. Med antikvariater, der i hvert fald ikke solgte antikviteter. Med kiosker, hvor man kunne købe alskens slags tobakker, sikkert også nogle ikke-lovlige. Og så varder værtshuse. Her spejlede gaden, at den var stedet, hvor man mødtes, hvor man levede og ind i mellem døde.
Det var et miljø, hvor mange kendte hinanden.
Jeg opdagede hurtigt, at når der skulle være en “kommunal bisættelse”, altså en bisættelse hvor, der ikke var pårørende, at så kunne jeg gå ned og ringe på hos nabo eller underbo, og få at vide, hvilket stamværtshus afdøde tilhørte.
De første gange gik jeg ned på værtshuset for at meddele tidspunkt for bisættelse i kirken.
Men holdt hurtigt op, og begyndte at ringe i stedet. For de gange jeg kom, blev jeg så rigeligt beværtet, at jeg blev fuld!!
Men i alle mine 37 år er det kun 2-3 gange, at jeg ikke har kunnet finde nogen venner til afdøde, og så fik jeg nogle konfirmander til at komme, så kirken ikke skulle være et ensomt og forladt sted for et menneske, der ikke længere havde sit liv på Vesterbro og i verden.
Vesterbro var et særligt sted. Det er Vesterbro sikkert stadigvæk, men det er blevet en dyr og homogen bydel, og jeg tror såmænd, at der ikke er den store forskel i forhold til Hellerup, bortset fra måske, at folk her har haver og græsslåmaskiner.
Atter engang havde DR Seniorklub besøg af en spændende og levende foredragsholder, som bare kunne blive ved med at fortælle om sit liv som sognepræst.
Referat
Mette Gramstrup/June
foto
Engell
Søster Anna Mirijam Kaschner
9. september 2024
DR seniorklub havde besøg af Søster Anna Mirijam, som er født i 1970 i Werl i Tyskland. Anna Mirijam var ligesom sin familie i folkekirken, men konverterede i 1991 til den katolske kirke. Hun læste religionspædagogik i Paderborn og arbejdede i flere år som pastoralassistent i forskellige menigheder i Tyskland. I 1995 tog hun 1 år til Zimbabwe og Sydafrika som "Missionær på tid" og i 1997 trådte hun ind i kongregationen "Missionssøstre af det dyrebare blod". I 2005 kom Anna Mirijam til Danmark, hvor ordenen har et konvent i Holte, hvor hun også bor.
Anna Mirijam har siden 2009 arbejdet som generalsekretær for den Nordisk katolske bispekonference (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island) og som leder for et kursus for voksne konvertitter og dåbskandidater i Storkøbenhavn. Udover dette har hun forskellige funktioner i bispedømmet København. Emner, hun gerne skriver om er: Ordensliv, spiritualitet/trosspørgsmål, mission og den katolske kirke.
Atter engang en utrolig spændende eftermiddag og et meget inspirerende foredrag.
Referent
Anna Mirijam/June
foto: Henrik
Michael Frederiksen: Tryllekunstneren TRUXA m.v
05.09.2024
Med udgangspunkt i Michaels biografi om TRUXA, fortælles historien om Truxa og Gulli i ord, billeder og tricks. Entertaineren Truxa og hans hustru Gulli ryddede forsider i Skandinavien i mere end 5 årtier og var en mester til PR. Parret optrådte ofte på DR TV, hvor de bl.a. samarbejdede med Volmer Sørensen. I anledning af TRUXA's 100-års jubilæum, optræder Michael med nogle af hans tankelæsnings-numre, tricks og anekdoter - også fra Danmarks Radio, hvor Truxa-parret lavede TV.
Atter engang et utroligt spændende og underholdende foredrag i DR Seniorklub.
Referent
Michael Frederiksen
Tommy
At rejse er at leve ❤️
29.08.24
DR Seniorklub havde denne utrolige varme sensommereftermiddag besøg af Lars Halby, som fortalte om charterbranchens opståen efter 2. verdenskrig!
Først om Tjæreborg præsten, Eilif Krogager, som startede med 2 busser i 1950 og senere endte på næsten 100 busser og derpå startede flyselskabet Sterling Airways, som blev verdens største charterflyselskab!
Nogle år senere i 1957 starter levemanden Simon Spies sit rejsebureau og sender gæsterne sydpå til Mallorca med tog og skib. Turen tager 36 timer... 😉 Senere starter han også sit eget flyselskab, Conair.
Folk vil bare gerne hurtigt sydpå til sol og glæde.
Senere solgte Elif Krogager Tjæreborg Rejser til Janni Spies og i dag er hele rejsekoncernen endt på norske hænder efter at været engelsk ejet i nogle år.
Ringen er sluttet og Tjæreborg Rejser og Spies Rejser er tilbage i skandinavisk regi.
Men husk:
At rejse er at leve ❤️
Atter engang en utrolig levende og spændende foredragsholder, som fik alle i godt humør.
Referent
Lars Halby/June
foto Flemming
Utrolig hyggelig afslutning af vintersæsonen, 13.6.24
Det var en virkelig fin vintersæsonafslutning på de ugentlige møder i Klærkesalen, som jo danner ramme langt de fleste møder i vores forening. Der er altid rigtig mange, der trofast dukker op om torsdagen. Vinteren var ikke helt forbi på dagen, hvor bestyrelsen virkelig havde lagt sig i selen for at give hos en rigtig hyggestund fra kl. 13 til 17. Der var fuldt besat ved bordene, og velkomstdrink var der sørget for. Det skulle være hyggeligt – og det blev det. Et overdådigt tag-selv-bord blev anrettet, og så kom der gang i kniv og gaffel. Flæskesteg, en portionsanrettet laks, asparges bundet ind i bacon, grillpølser, frugtsalat, almindelig salat og dertil hjemmebagt brød. Der var rimelige pensionistvenlige priser i baren på denne kolde dag, hvor temperaturen ikke sneg sig over de 20 grader. Lidt ild i pejsen havde været godt, men kirken har aldrig været udstyret med ildsted.
Vi klarede os med en smule alkohol for at holde varmen – og de danselystne havde mulighed for en swing-om. Dansegulvet var ikke overfyldt, men de samme 6-8 mennesker, som også dansede ved juletræsfesten, fik rørt sig. Musikken var meget tilbageholden, så det var muligt at tale sammen, selvom Jan Petersen og John Larsen, der spillede på guitar og el-bas, rigeligt gav lyd fra sig. De sang mange gode sange og det forblev hyggeligt, fordi de hensynsfuldt ikke skruede alt for højt op for lydstyrken. Det var to gode musikere med navnet ”De 2”, som gav os blød din underholdningsmusik. Der blev danset – og kaffe blev serveret. Vi fik alle en rigtig hyggelig eftermiddag, inden vi tog overfrakkerne på for at nå hjem. Trætheden var begyndt at melde sig, og en lille lur i bussen eller toget ville gøre godt. Alle de fremmødte havde den grå farve i håret, hvis de da ikke have været i Matas for at få lidt mere livlig farve på håret. Se det blev en rigtig fin eftermiddag som afslutning på vintersæsonen.
Tekst + billeder: ørs-
Side 3 ud af 30