Festligt, fornøjeligt og fortid.  11.12.25

Mere end hundrede medlemmer af seniorklubben var mødt op til årets afslutning af 2025. Det blev en hyggelig eftermiddag, der blev indledt af formand Henrik, som kunne meddele, at den travle bestyrelse og andre hjælpende hænder havde godt nok haft travlt og de stadig havde et festligt borddækningsprojekt, som lige nåede at blive færdigt. Julemandsservietter, kristtjørnbuketter med de genkendelige røde bær var dekorativt lagt på bordene og glas opstillet med nødder og rosiner var hældt op, så mens gløggen blev varmet op og æbleskivekøen blev større. Gløggen blev opskænket med advarsel om alkohol-fri gløgg ikke var at finde til dagens servering. Det fandt vi os naturligvis i. Dagens talere var to af vores gode kolleger, som selv havde haft tjeneste i Danmarks Radio (da det stadig hed sådan og ikke bare som nu to kedelige bogstaver, der intet siger om, hvad man laver i ”fabrikken”.)

Soren boghSøren Bøgh, der var tæt knyttet til forvaltningskontoret og havde specielt med byggeri og ombygninger at gøre. Søren kunne fortælle om Radiohuset tilbliven, arkitekterne og opgaverne med at få indvielsen af selve radiohusets koncertsal så meget forsinket, at det ikke kunne indvies under tyskernes besættelse af landet. Vi så mange fine billeder til illustration af bygninger og lokaler. Jo da Søren havde godt kendskab til bygningerne, som vi i sin tid blev ansat i.  

Vi fik historierne om de første udsendelser, og om bestyrelsesmedlem Erhard Jacobsen, der havde en grund i Gladsaxe på 90.000 kvm, der da godt kunne blive DRs hjemsted for TV. Radiohuset ikke kunne klare opgaven. I 1965 indviede Kong Frederik så TV BYEN og senere har vi jo forladt den. Mange spændende historier fra Søren Bøgh blev det til, og ordet blev så videregivet til Carl Hjembæk, Carl hjelmbaekder virkelig også kan fortælle om den svundne tid i DR. Han havde været godt rundt i DR og har så mange oplevelse i hukommelsen, at vores gløgg hurtigt kunne blive kold. Men spændende var det. Det var tider, der aldrig kommer tilbage – og tider, hvor teknik blev forbundet med kabler. Alt har ændret sig siden. Vi fik et slot indblik fra vores fortid.

Sidste punkt på programmet var udnævnelse af fire nye æresmedlemmer af vores fantastiske forening, der netop er fyldt 45 år.

AEremedlemmer2Det var formanden Henrik V. Pedersen, som selvfølgelig fortjener æren for det store arbejde, som det nu engang er at være formand for DRs største forening. Og så kom turen til Lillian Gjelfort, et trofast menneske med rødder helt tilbage i DR, da man opkrævede licens fra en lille sidegadebygning på Vesterbro. Hun sørger for at vores forenings Facebook-sider fungerer. June Baunsgaard er den der står for forårs- og efterårsprogrammerne sammensættes og foredragsholdere bliver booket. Stort arbejde. Sidste mand blandt de nyudnævnte æresmedlemmer er Knud Ørsted, som gennem flere år har skrevet referater fra vores møder – og da også har taget adskillige fotografier fra aktiviteter i den agtværdige forenings liv.  
(TEKST: ørs-)
Fotos: ørs og Flemming