SKAT – hvorfor går det så galt? Er det kun i SKAT, den er gal?
10.10.19
Vores foredragsholder Anders Lützhøft (AL) oplyste indledningsvis, at han er cand. jur. fra 1951. Han har 40 års erfaring fra ledende stillinger i Københavns skattevæsen og SKAT, og er efter sin pensionering stadig ekstern lektor i skatteret på CBS, ligesom han holder foredrag om skattefaglige emner.
AL redegjorde for SKATs arbejdsmetode, hvor det såkaldte ”Skattegab” er det væsentligste målingsredskab ved kontrollen af selvangivelser og regnskaber mv. Skattegabet er forskellen mellem, hvad der faktisk er betalt i skatter og afgifter og hvad der efter nogle økonomiske modeller burde være betalt i skat. En metode, som Rigsrevisionen har kritiseret.
AL gennemgik herefter de mange skandaler, som SKAT har været igennem. Bla. gennemgik han Helle Thornings skattesag, oplysninger om danske i skattely, forkerte ejendomsvurderinger, de store skatterestancer på 118 mia. kr. grundet det skrottede it-system EFI, skandalen med de 12 milliarder i tabt udbytteskat, svindlen med negativ moms samt SKATs rods i regnskaberne.
AL forklarede, hvordan der fra politikernes og ledende embedsmænds side er grebet ind over for skandalerne. AL omtalte bl.a. den siddende skattekommission, som efter kyndige personers mening er ”vanvittig”. AL omtalte endvidere den seneste omstrukturering, hvor SKAT er delt op i 7 nye styrelser, som har vanskeligt ved at samarbejde og i øvrigt ikke kan skaffe de fornødne kvalificerede medarbejdere.
AL gennemgik herefter årsagerne til, at SKAT nu er så nødlidende - herunder at gevinsterne ved bl.a. rationaliseringer og nye it-systemer høstes, før de antagne gevinster er konstateret. Endvidere det forfejlede ledelsessystem New Public Management, samt at fagligheden er reduceret til fordel for gold ledelse.
Al citerede skatteminister Morten Bødskov for at sige, at det vil tage ti år (indtil 2029) at genoprette skattevæsenet, som i dag koster lige så meget i drift, som det kostede i 2005 dvs. inden fusionen mellem de kommunale og statslige skatteforvaltninger. Det indebærer, at de i sin tid lovede gevinster ved rationalisering er pist væk – tilbage er skatterestancer på de nævnte 118 milliarder kroner og et dårligt fungerende skattevæsen.
AL bemærkede afslutningsvis, at den jo – på tilsvarende vis - også er gal mange andre steder i det offentlige. Den overordnede konklusion er, at demokratiet kan være i fare, hvis der ikke gribes ind.
AL sluttede af med at besvare spørgsmål fra salen.
En meget underholdende, men også dybt foruroligende eftermiddag i Klærkesalen
Ref. June Baunsgaard
33 gange grevinde
19.9.19
Dagens gæst var Per Wennick – en af DRs få meget dygtige dokumentarister. Pers tv-udsendelser har altid været en virkelig spændende oplevelse. Her sad manden selv og fortalte om flere af de nærgående portrætter af interessante personer, som han gennem et langt liv i DR har haft i hænderne foran et kamera. Selv bryder han sig ikke om at være på skærmen, så han er en af de få DR-personer, der kan bevæge sig rundt i landet uden at blive konfronteret med spørgsmål om sine udsendelser eller om licensens størrelse. Per lader sine interviewofre selv tale. Et par spørgsmål sniger sig af og til ind fra billedkanten, men ellers ser vi ham ikke. Hele 46 år er det blevet til med DR. Fra starten i B&U en af de yngste og her med fem år som freelance og så senere programmedarbejder i Undervisningsafdelingen, der førte til den berømte aidskampagne med det karakteristiske fløjt produceret i samarbejde med Nordisk Film og med Jens Jørn Spottag og Tammi Øst som skuespillere. Med stor ansvarsbevidsthed har Per Wennick med god grund følt sig privilegeret, og hans mange portrætter er blevet sendt igen og igen og igen. Hans mest kendte program er naturligvis ”Grevinden på tredje”, der faktisk har været sendt 33 gange på DRTV. Grevinden Erna Hamilton fortalte selv en fantastisk historie, og vi fik et par ekstra godbidder om oplevelserne og fortællingen fra fru Hamilton, der var i stand til at få opmærksomheden draget mod sig selv og et klart centrum i ethvert selskab. Det var såmænd Finn Rowolds mor, der kendte til Erna, og dermed gav et tip om denne excentriske dame fra Svanevænget på tredje sal. Der gik tre måneders samtaler, før kameraerne begyndte at snurre. Forberedelserne var langvarige – og resultatet da også altovervældende. Grundighed er kendemærket for udsendelserne og derudover Tillid, Etik og Identifikation. Vi fik smagsprøver fra udsendelserne om Lise Nørgaard, den katolske nonne, Æblehovedet og Kommandanten, fotografen Varvara, danseskolens søskendepar og flere andre godbidder fra et livs langt produktionsforløb. En spændende fortælling om, hvordan det hele blev til undervejs frem til den endelige udsendelse. En rigtig fin eftermiddag, hvor Klærkesalen var godt besat med opmærksomme tilhørere.
Tekst og foto: ørs-
2019 Søren elsker stadig Katinka! 12. sept.
12. sept. 2019
- og vi kan også godt lide Søren Bramfri, ikke mindst når han lever op til sit navn. Det skete nogle gange på vores ”Cabaret i Nyhavn” tur, hvor skuespiller Allan Høier, sanger forfatter mm lagde stemmer og krop til et udvalg af Sigfred Pedersens persongalleri, herunder Søren B.
Vi mødtes ved Mindeankeret i Nyhavn og de næste par timer vandrede vi rundt med ophold ved Charlottenborgs have, Liva båden, Stærekassen og Skindbuksen, Minefeltet og Laksegade. Sidst på turen var der øl i Nyhavn 17, hvorefter der blev sluttet af med nogle gode håndmadder i Hvids Vinstue. På vejen rundt hørte vi om Sigfreds Pedersens opvækst og karriere, som ung cand. polit. arbejdede han nogle år i forsikringsbranchen, hvorefter han valgte det muntre liv i det indre København. Vi fik undervejs mange af de kendte klassikere, Katinka Katinka, Tørresnoren, Nu går våren gennem Nyhavn, Nu lokker atter de lange veje osv. alle fremført virtuost af Allan med fremragende guitar akkompagnement fra en af de gamle kufferter han trillede rundt med.
I sagens natur er deltagerantallet begrænset ved et arrangement som dette, så vi må håbe at der bliver mulighed for en gentagelse, så flere kan opleve Cabaret i Nyhavn. Se billeder her
tekst og fots: jng
Hvilken oplevelse!
5. september 2019
Vi havde besøg af Phillip Faber som siden 2013 har været chefdirigent for DR- pigekoret. Phillips foredrag startede med at vi alle - stående - skulle afsynge første vers af "I Danmark er jeg født".
Herigennem blev vi blev belært omkring vigtigheden af, at have en korrekt vejrtrækning og betydningen af pauser. Den pause, som forekommer i teksten på de sidste linier i sangen og betoningen af teksten, gav os " sangere" et levende indtryk af de teknikker, som er så vigtige for, at et kor rammer den rigtige stemning i musikken. Melodien er jo lavet i 3 forskellige udgaver, Schierbeck, Rung og Sebastian - og selv med samme tekst fås helt forskellige udtryk.
Phillip fortalte om den psykologiske og hermed den opdragelsesmæssige påvirkning, som han bibringer sit kor.
Der er 3 grundregler:
Nr.1 Det er musikken det drejer sig om.
Nr.2 Det er et fælles projekt
Nr.3 Din person er underordnet, det er ikke "dig" der er hovedperson.
Sådanne ting passer jo i alle livets forhold.
Philip fortalte om de positive resultater, der kommer ud af arbejdet i et kor:
Man ved præcis, hvad naboen laver og har øvet så meget, at man - selv i mørke - kan håndtere et korværk uden af se på dirigenten. (Og det kan man naturligvis ikke, når man synger i mørke..)
Phillip talte ikke meget om sig selv (et beskedent menneske), men så meget ved vi da:
Uddannet på det Kgl. Danske Musikkonservatorium som komponist i 2011 og derefter som dirigent fra den Kungliga Musikhögskolan, Stockholm i 2014. Der kan nævnes mange andre aspekter i Philips uddannelser og udviklinger. Ud over komponist og dirigentvirksomheden kan han opleves i DR i mange sammenhænge bl.a. i DR K´s klassiske Musikquiz.
Der kunne helt sikkert nævnes meget mere fra Phillips virke, men det hørte vi intet om.
Philip er et beskedent menneske
Tak for et vidunderligt foredrag.
Ref. June Baunsgaard
Med kærlighed og langt fra Danmark
29.08.19
Dagens foredragsholder påstod, at det var en jomfrurejse, hun begav sig ud på. Altså første gang hun holdt et sådant foredrag. Det havde hun ikke behøvet at gøre opmærksom på, for det gik ganske glimrende. Det var et virkeligt eventyr, der blev rullet op. Men et specielt eventyr, som var oplevet i hendes egen familie. Det er meget få familier, der kan fremføre en så flot historie med masser at dramatik, kærlighed, forelskelse og besvær langt fra Danmark. Altså her i salen stod den tidligere medarbejder på DRåben, Kirsten Stubbe-Teglbjærg, som sidste år var en af de personer, var blev bedt om at forlade DR. Hun talte slet ikke om DR i dag, selvom hun nok kunne give os nogle virkelige saftige og gode historier om DR. I dag var det familien med bedstefar Jens som hovedperson. Han var forelsket i Ruth, men arbejdsløshed for snart 100 år siden gjorde det nødvendigt for ham at tage løsarbejde i Københavns havn, og en dag manglede der søfolk til at bemande båden M/S California mod New York. Jens tog tjansen, og endte så i Brooklyn, hvor vor foredragsholder kunne vise os huset, hvor han boede. Ikke mondænt, men billigt og centralt ikke langt fra havnen. Nogen The American Dream var de ikke for Jens, der gik rundt og frøs i New Yorks gader. En dag fik Jens hyre på en båd til Costa Rica. En lille bananstat i ordets bedste betydning. Her groede bananerne, og i 1922 var Jens beskæftiget med bananproduktion. Rydning af skov, plantning af bananplanter, at høste de modne – ikke at han gjorde det hele selv, men som teamleader fungerede han som den, der stod for at arbejdet blev udført hurtigt og effektivt for United Friut Company, der stod for det meste af handelen i Costa Rica. Pludselig var der gået fem år – siden han var flyttet udenlands. Ruth ventede stadig derhjemme. Hun fik masser af kærlige breve fra sin Jens – men kropskontakt kneb det med. En januardag tog Jens mod til sig – og skrev kort og godt: vil du gifte dig med mig?
Svaret var naturligvis JA, for ellers var der ingen historie. Ruth drog til Costa Rica og det forelskede par kunne sammen levere 4 sønner på 4 år. Naturligvis var det hele ikke helt så enkelt som beskrevet her, og Stubbe-Teglbjærg vente hjem til Danmark og fik arbejde i Varedirektoratet, som uddelte rationeringsmærker. Hele 265 breve fra lande langt borte. 7 år med hele 15 flytninger rundt i Costa Rica og så tilbage til Danmark. Og Jens havde lært sig engelsk og, spansk. Se dette var historien i sammendrag fra en journalist, der arbejder på at få denne særlige saga udgivet som bog. Alt baseret på virkelige mennesker med handlingsforløbet nøje nedskrevet i hundreder af breve fundet i en dansk kælder for et par år siden – og her genoplivet af en journalist, der sætter pris på den gode historie.
Historien kommer sikkert snart i en bog – og her er der en mere udførlig beskrivelse af hændelsesforløbet.
Tekst og foto: ørs-
Side 20 ud af 28