Op på taget med Dylov
21.11.19
Dagens foredragsholder Anders Dylov har været vor gæst tidligere i DRs seniorklub. Og denne gang havde han taget en film om tagdækning på Læsø med. Og det lyder kedeligt, men var det absolut ikke. Årsagen er naturligvis en film om tagdækning på Læsø med de helt specielle tang-tage. Nok det eneste sted i verden er 29 huse udstyret med tang-tage, og det er naturens egne materialer, som ligger der og sørger for, at man kan holde varmen om vinteren. En fond med hjemsted hos Mærsk-Møller har år efter år givet mange millioner til beboerne, således at de havde råd til at lægge et ægte tangtag. Tidligere kunne tangen hentes på stranden på Læsø. Kvaliteten er dog ikke god nok længere, og derfor importeres tang fra Bogø og Møn via Kallehave Tangeksport. Der kan man få en fin kvalitet tang egnet til at producere tag med. Tangtagene er en stor turistattraktion, og gæster kommer til Læsø fra hele verden. Man møder allerede noget af den film, som Anders Dylov har produceret, når man går ombord på Færgen til øen. Her får man forklaringen på den særlig tradition på Læsø. Prisen for et sådant tag er godt 3 millioner kroner, således mere end ti gange så meget, som et almindeligt tegltag. Tangen rådner ikke. Den kan ikke brænde, og inden døre er det fin temperatur både sommer og vinter. Vi kom godt rundt om tangen og anvendelsen som tagdækning.
Som ekstra lille sag, der nok kunne interessere tidligere medarbejdere i Radiohuset, var en lille film om Radiohusets koncertsals tag, som sidste år blev renoveret med et helt nyt kobbertag. Den udvendige side af salens tag blev lagt om. Den flotte buede konstruktion fra Vilhelm Lauritsens tegnestue var blevet utæt, og hele taget måtte fornyes. En bekostelige affære, der tog godt 9 måneder at fuldende, og først om 35-40 år vil taget igen være grønt. Anders Dylov havde fulgt renoveringsarbejdet med filmkameraer og lydoptagelse, og det var blev til en rigtig interessant og informativ film, der i øvrigt kan ses på nettet. Fin eftermiddag.
Tekst & billede: ørs-
Flot ravmuseum i Nyhavn
14.11.19
Vi skulle mødes foran Ravhuset på hjørnet af Kongens Nytorv og Nyhavn ved begyndelsen af Bredgade. En smuk lille gammel etageejendom med salg af ravsmykker i stueetagen og fantastisk rav-museum på de øvrige etager. Vi var i alt 24 personer til denne udflugt - et flot vejr lige et par timer, og her skulle vi møde den ene af ejerne af Ravhuset. På facaden står der Ravhuset, og vores guide denne dag var en uhyre imødekommende medejer, der beredvilligt fortalte om rav-historien, om hvorfra de mange typer rav kommer fra på vor klode. Vores guide var Lars Bladt, som nok er de af de få mennesker i Danmark, der ved alt om rav. Udover at have butikken på hjørnet af Nyhavn, så er der en række butikker på Strøget i København i samme firma. Det meste rav sælges til kineserne, der virkelig stormer butikken, når krydstogtskibene anløber København havn. Lars Bladt kunne fortælle om de mange typer rav – og at selv kostbareste smykker ikke afskrækker kundernes købelyst. Eksempelvis tages prismærkerne aldrig af, når det er et salg til en kineser. Der er stor prestige forbundet med køb og brug af rav som smykker. Rav i mindre stykker anvendes ofte til bedekranse, og det er der stor omsætning i. I katolske lande benyttes rosenkranse til at bede med, og muslimer benytter også kranse med små perler til at holde styr på dagens bøn. Det fortæller lidt om en udbredelse rav har i sammenhæng med bøn for mange troende verden over. Rav er ikke så moderne i Danmark for tiden, men især i Østen er begejstringen for rav meget stor. Det meget flotte rav-museum er med adskillige meget særegne piber, gamle skibsmodeller, smykker og alt fortælles med stor entusiasme af Lars Bladt, der får sin fortælling underbygget af plancher med fine illustrationer af rav-historien. Til vor store glæde havde Lars Bladt indkaldt en af sine guldsmede fra værkstedet ikke langt fra Ravhuset. Det var Charlotte, der viste os, hvordan hun sleb og polerede ravsmykker. Ret så spændende, fordi det er lidt af et lotterispil at gå i gang med et stykke rav, der måske flækker på grund af revner, som ikke er synlige før slibningen. Vi så det hele – og vi blev også klar over, at man ikke bliver millionær af at samle rav ved stranden i Tisvilde. En ret så oplevelsesrig formiddag med efterfølgende frokost i Gilleleje – altså den gode frokostrestaurant på den anden side af Nyhavnskanalen.
Tekst og foto: ørs-
Medvind i modgang
7. november 2019
Vi havde besøg af Agnete Odgaard-Jensen. Agnete blev i forbindelse med diabetes og en graviditet total blind - og mistede sit barn efter fødslen.
Dette var en beretning, der berørte os alle. Trods al modgang og ulykke, så mødte vi et menneske med en fantastisk livsholdning og livsmod, hvor familiens livskvalitet og kærlighed har været de bærende elementer.
Her er Agnes egne ord:
Når man er blind er der rigtig mange praktiske gøremål, som kræver opmærksomhed. Det var tit to skridt frem og et tilbage og tit var det ulykkeligt ind i mellem. Med min mand ved min side lykkedes de praktiske ting altid. Det var rigtig svært at akceptere, hvor blind jeg var og derfor ville jeg ikke bede andre om hjælp. Der var naturligvis mange venlige mennesker, som fortalte mig om et mirakel eller naturmedicin, som de havde hørt eller læst om i et eller andet ugeblad, der kunne helbrede mig. Til dem kunne jeg sige, at der intet var at stille op. Det var en lettelse.
Der gik kun nogle dage, inden der dukkede en konsulent fra Dansk Blindesamfund op. Han fortalte mig, at med den uddannelse og gå på mod, som jeg havde, kunne jeg begynde at undervise andre blinde i håndarbejde.
På efterfølgende kursus lærte jeg ligeledes at tage min hvide stok i hånden, så andre mennesker kunne se, at jeg var blind.
Det krævede mod at begynde at gå med den, for folk her i området var vant til at se mig uden og vidste ikke, at jeg havde mistet mit syn.
Jeg er nu total blind og har min dejlige hund Viggo, som hjælper mig i hverdagen med mange praktiske gøremål. Jeg fokuserer på rigtig mange ting i min tilværelse og forsøger altid at være positiv i alle sammenhænge. Jeg har skrevet flere bøger, som jeg håber giver mine medmennesker livsmod uanset, at de er blinde.
Agnete Odgaard-Jensen gjorde eftermiddagen i DR-seniorklub til noget ganske særligt.
Referent June
Vi var i det gamle teater
31.10.19
Midt i den smukkeste del af København ligger Hofteatret – eller Teatermuseet. En del af Christiansborg med Folketingspolitikere på den anden side af de tynde vægge – og her et prægtigt lille teater, som kong Christian 7.´s livlæge Struense og Kong Frederik 7 samt grevinde Danner var gæster i længe før vi ankom til teatret. Atmosfæren er bevaret. Et lille skønt teater, hvor der kun må være 200 tilskuere i salen, hvis brandvæsenets retningslinjer skal overholdes. Vi havde en rigtig dygtig guide i Lisa Moth, der kunne fortælle de mange historier, som er knyttet til teatret. Et virkelig betagende sted, hvor en ret så stor scene i dybden i al fald kan være ramme om spøjse forestillinger og ved teatrets start, var det komedierne, som var kærkomne. Kongerne ønskede at have deres eget teater, således at de kunne hente kunstnere fra udlandet for at underholde dem og nogle få adelige, der nådigst fik lov til at lytte og se med. Operakompagnier blev importeret fra Italien, og der var rigtig gang i underholdningen for de kongelige, som sad i deres egen loge. Det lille skønne teater er en oplevelse – med de mange kostumer og plancheudstillinger, som fortæller om en svunden og vidunderlig tid. At der er trange forhold, kan nemt illustreres med, at der kun er et eneste toilet i hele teatret, som gerne laver et specielt arrangement i de flotte omgivelser. Kammermusik, guitarfestival, solister og grupper kan leje salen, hvis man kan nøjes at have 200 tilskuere til oplevelsen. Anders Lund Madsen har sendt tv-underholdning fra denne sal, og Oh Land har sunget her. Og hvordan man så finder Hofteatret – det er faktisk i en del af Christiansborg med udsigt over Christiansborg Ridebane – og snart lukker teatret grundet renovering. Elektriske installationer skal udskiftes til mere moderne teknik, og godt nok er det mange år siden, at teatrets scene og skuespillere blev belyst med tællelys, og senere blev det dog med elektricitet. Men nu skal der altså moderniseres – og teatret lukker for besøgende i slutningen af næste år.
Med Frode i pionertiden
24.10.19
Vi fik en alvorlig eftermiddag med Frode Højer Petersen, der var en af drengene i Mogens Vemmers fantastiske B&U-afdeling. Vi fik hans historie i DR fra hans egen mund, at det var ikke kedeligt, men alvorligt nok. De emner, som Frode tog op i filmprojekter, var ganske alvorlige. Fortællingen om, at bogen ”Ørkenen Brænder” blev lagt i hans dueslag i B&U af Else Schmidt fra Radiohusets bibliotek, fik vi indsigt i. Det var om journalisten Knud Holmboe, der blev til et filmprojekt fra Frodes side. Vi fik hans eksempler på forfulgte folkeslag/befolkningsgrupper i Rio, hvor gadebørn blev indfanget og myrdet for at få ro i byen. Og fra ”Khomeinis Drenge” om herboende iranske flygtninges beretninger om hverdagslivet i Iran med gruopvækkende scene produceret i filmen optaget i Frihavnen og på Lyngby Fort. Fotografen Henrik Krüger og Frode var ankermænd på produktionen, der i øvrigt stadig kan ses i Bonanza i dit eget moderne tv. Foredragsholderen oprullede mange frygtelige scener for os, og efterlod et dybt indtryk med de gamle filmstumper, som blev afspillet i Klærkesalen. Den lidt mere muntre side var dog Bodil Udsen-fortællingen fra Frode om ”Min Farmors Hus”, som pludselig landede i Frode Petersens kurv. Han blev instruktør på filmen, der opnåede en Bodil til fru Udsen, som var meget imod at blive instrueret af Frode. Vi havde besøg af en ægte pioner fra det DR, som Mogens Vemmer præsterede at holde kørende i rigtig mange gode år hos vores gamle arbejdsgiver.
Tekst og foto: ørs-
Side 19 ud af 28