Torsdag den 13. oktober 2022
Denne torsdag havde vi besøg af journalist og forfatter Per Kuskner, som ved alt om serien MATADOR.

Vi fik derfor en masse sjove og interessante historier på baggrund af Pers store viden om og interesse for Matador. Per har gennem årene interviewet forfattere, skuespillere, nu afdøde skuespillere og/eller deres børn og ja sikken viden og sikken formidlingsevne.

Vidste vi, at Matador skulle afløse Huset på Christianshavn, som der var indspillet 84 afsnit af?
Vidste vi, at Korsbæk var en sammenskrivning af Korsør og Holbæk?
Vidste vi, at der blev optaget rundt omkring på Sjælland, men at selve Korsbæk var bygget op på Nordisk Film?
Vidste vi hvorfor Helle Virkner spillede Elisabeth og Malene Schwartz spillede Maude?
Havde vi lagt mærke til, at man aldrig så tagene på bygningerne i Korsbæk by?
Vidste vi, at Radiorådet vendte tommelfingeren nedad efter de første 6 afsnit?
Vidste vi, at Jørgen Ifversen og daværende GD tryllede, så vi kom på 24 afsnit?
Vidste vi, at nogle af skuespillerne efterfølgende havde svært ved at få roller, fordi man forbandt dem med Matador?
Vidste vi, at en dame gav Jørgen Buckhøj dask med sin paraply, fordi han var hård mod Daniel?

Noget vidste vi ikke - noget vidste vi måske, men så var det i hvert fald sjovt at få det genopfrisket, når det var på Per Kuskners måde. Han havde os i sin hule hånd og tiden fløj afsted.

Matador er i 24 afsnit og som Per sagde ‘’mange ser serien i december måned, som en slags julekalender’’.
Per Kuskner har skrevet bøger om Matador og klubben har indkøbt et par stykker til senere udlodning blandt medlemmerne.      

ref.: vibeke reenberg
foto: Flemming

6.10.22
Claus Jacobsen har været forbi seniorklubben adskillige gange med sine succesforedrag. Skoleskibet, Skagenmalerne og senest denne torsdag, hvor vi fik hans liv i DR gennemgået med billeder fra en svunden til, hvor DR var det DR, som elskede. Claus har været ude og inde af DR flere gange, men mest kendt er han nok fra sin fremtræden i tv-avisen. Sminkedamerne havde en speciel måde, Claus skulle sminkes på, således at hans helt unike næse ikke stjal billedet.

Og så fik vi historien om, hvorfor næsen var blevet skæv. Claus var på Amalienborg Slotsplads for at hylde de kongelige. Han ville have det bedste udsyn og klatrede op – og faldt ned, lige på næsen.

Derfor blev han kørt til Sct. Joseph Hospital, og her blev den ikke rettet ud men forblev skæv.

Claus var jo dagens gæst, og netop i lokaliteten, hvor han var indlagt efter det ulykkelige fald.

Det blev så hans varemærke.

Vi fik mange muntre historier om Claus’ møde med kendte – og hans besøg rundt i verden var i 1978 hele 18 lande på et år. Så ud af DR igen, og informationschef i Nordisk Råd i fire år. Og hurtigt videre til Walter Cronkite, som Claus fik hevet ombord i Skoleskibet Danmark med fantastiske oplevelser for seerne. Walter var ikke mindst kendt for sine 19 år som ankermand på CBS News. Vi var vidt omkring med Claus. Til OL i flere omgange, og der er egentlig ingen ende på de veje og specielt afveje, som Claus kan fortælle om. Lystigt besøg med en mand, der virkelig har præget i DRs store år.

Tekst : ørs-
Foto: Flemming

29.9.22
Det var tidligere adjudant for Dronningen i 18 år, nemlig E.H.Clausen kaldet Hannibal, der skulle fortælle om sit liv på Amalienborg. Da det dagen før var blev bekendtgjort, at Prins Joachims børn med Alexandra fra 1. januar ikke længere skulle være prinser – så var det naturligvis omdrejningspunkt for begyndelsen af foredraget. Hannibal mente, at Dronningen faktisk havde gjort noget godt med denne afgørelse, men i dagens aviser var der et sammensurium af oplysninger til at gøre os alle forvirrede.

Vi fik nogle eksempler fra andre europæiske kongehuse, der allerede havde ændret signaler, ved ikke at have alle nyfødte tæt på Kongehuset automatisk skulle være prinser eller prinsesser.  Joachim var naturligvis ikke enig med sin mor. Alexandras talskvinde udtalte sig – det var et mindre stormvejr på Amalienborg. Hannibal havde stor forståelse for Dronningens ændring i rækkerne. Eksempelvis nævnte han en royal familie, hvor der var to grever, som var bankansatte, I bankens åbningstid var helt almindelige mennesker, men ved et aftenselskab skulle de tiltales med ”excellencer” ”. Noget specielt, hvis man mødte dem om eftermiddagen i banken og så møder man dem igen om aftenen og totalt ændrede tiltaleformen.

Bortset fra af den medbragte PC ikke virkede efter hensigten – og det gik noget i fisk for den ellers eminente foredragsholder. Vi fik eksempler, hvad en dronning kan tillade sig. Flere gange har Dronning Margrethe sagt: Dronningen kan ikke – men Margrethe vil godt. Og så bliver det ikke til en aftale. I kongehuset er godt 120 mennesker ansatte, og vi fik en hyggelig rundtur med Hannibal, der i øvrigt af hans kaldenavn fra soldatertiden. Han stod en gang helt stille – og sagde til Dronningen: Er der noget galt?

Og Dronningen kunne svare: Egentlig ikke, men jeg kan jo gå videre, hvis De træder ned fra min kjole.

En hyggelig eftermiddag, hvor den aktuelle situation i Kongehuset blev indgående behandlet.

Tekst : ørs-
foto: Flemming

8.9.22
Sjældent er det, at en af vore egne er foredragsholder i Klærkesalen. Der var det heldigvis denne gang – og sikken en krudtbunke, der var lukket ind.  Det var virkelig en pige, der har været i ”maskinrummet” i Danmarks Radio og senere DR. Hannah Kildahl, der voksede op i DR, som båndpige i Radiohuset, hvor studierne den gang var lagt rundt om forstærkehallen, hvor vagtchefen sad og overvågede begivenhederne med programmerne, der blev lukket ud i luften. Det blev til hele 48 år i DR og med utrolig mange spændende opgaver i de mange år. Det var et pigejob at være tekniker. Det vil sige at være personen, der lagde de gammeldags grammofonplader på pladespillerne, lyttede dem ind, så opstarten kom præcist, når tallerkenen begyndte at dreje rundt og forsinkelsen på ca. en kvart omgang, før det kom lyd fra selve pladen. Programmer skulle også indspilles på store kvart-tommebånd, øh’er og pauser blev klippet ud med saks og sat sammen med tape til senere afspilning. Man kørte afviklingen mest på 15 tommer hastighed og båndpigerne var dem, der sådan gik til hånde for de rigtige teknikere, når der skulle optages musik. I begyndelsen af 70’erne begyndte også ansættelsen af mænd i jobbet, som så blev kaldt registreringsteknikere og i 1975 kom de alle på rigtig overenskomst i Smedeforbundet og formanden var Povl Hermansen, og det blev Hannahs skæbne. Efter en generalforsamling blev det til et par øl på Brønshøj Kro, og endda en dans, hvor den stovte formand i Klub 317 formastede sig til at give Hannah et kys på dansegulvet. Hendes skæbne blev beseglet, og langt ægteskab blev det til indtil for Povl døde for tre år siden. Hannah voksede ud af forstærkerhalmiljøet, vort firma opdagede det helt specielle med den tidligere båndpige, der var i besiddelse af evner til at få medarbejderne til at arbejde rigtig godt sammen. Hun var i Miljøgruppen, da radioens nye afviklingscentral skulle bygges, var med til at indkøbe ny teknik efterhånden som den tekniske udvikling totalt ændrede DR. CD-afspillere fra Studer i Schweiz kostede ca. kr. 17.000 og et tilsvarende produkt fra Technics kostede bare omkring kr. 5.000. Hannah var med til at afgøre, at det skulle være den billige, selvom man forventede de gik i stykker. Det gjorde de bare ikke, og DR havde så sparet ret mange penge. De holdt faktisk så længe, at de kom med i DR Byen. Nye strukturer, FN-topmøde i Bella Çenter med masser af teknik, sammenlægning af teknik og program. Og teknikere der også blev speakere, spotredaktion, DAB-kanal, McKinsey-rapport, skiftende chefer, ansøgning om at blive teknologichef, som Jytte Bock fik – og stadig en glad Hannah, der siden blev glad for de stillinger, hun ikke fik for, nye afdelinger blev oprettet – andre nedlagt. Nye jobs blev tilbudt og de blev de sjoveste og mest lærerige. Nye direktører kom – og gik. Der blev lavet udbud på nye studier, da DR-byen blev bygget – eksempelvis studie 11 og 12, hvor der i byggeriets aflevering til Teknologiprojektet manglede gulvet i gangen mellem dem. Chefer kom og gik – Hannah var fast kvinde i store tunge projekter og blev måske en smule træt af at arbejde 60-70 timer om ugen. Så pensionen blev valgt – og det blev til to dejlige år med Povl uden DR, før han gik bort.

Se det var den forrygende eftermiddag med Hannah, der var ankerkvinde på rigtig måde store projekter gennem en menneskealder i DR. En tid hvor det var sjovere at arbejde i DR end det synes at være i dag.

Tekst og foto: ørs-