Op på taget med Dylov
21.11.19
Dagens foredragsholder Anders Dylov har været vor gæst tidligere i DRs seniorklub. Og denne gang havde han taget en film om tagdækning på Læsø med. Og det lyder kedeligt, men var det absolut ikke. Årsagen er naturligvis en film om tagdækning på Læsø med de helt specielle tang-tage. Nok det eneste sted i verden er 29 huse udstyret med tang-tage, og det er naturens egne materialer, som ligger der og sørger for, at man kan holde varmen om vinteren. En fond med hjemsted hos Mærsk-Møller har år efter år givet mange millioner til beboerne, således at de havde råd til at lægge et ægte tangtag. Tidligere kunne tangen hentes på stranden på Læsø. Kvaliteten er dog ikke god nok længere, og derfor importeres tang fra Bogø og Møn via Kallehave Tangeksport. Der kan man få en fin kvalitet tang egnet til at producere tag med. Tangtagene er en stor turistattraktion, og gæster kommer til Læsø fra hele verden. Man møder allerede noget af den film, som Anders Dylov har produceret, når man går ombord på Færgen til øen. Her får man forklaringen på den særlig tradition på Læsø. Prisen for et sådant tag er godt 3 millioner kroner, således mere end ti gange så meget, som et almindeligt tegltag. Tangen rådner ikke. Den kan ikke brænde, og inden døre er det fin temperatur både sommer og vinter. Vi kom godt rundt om tangen og anvendelsen som tagdækning.
Som ekstra lille sag, der nok kunne interessere tidligere medarbejdere i Radiohuset, var en lille film om Radiohusets koncertsals tag, som sidste år blev renoveret med et helt nyt kobbertag. Den udvendige side af salens tag blev lagt om. Den flotte buede konstruktion fra Vilhelm Lauritsens tegnestue var blevet utæt, og hele taget måtte fornyes. En bekostelige affære, der tog godt 9 måneder at fuldende, og først om 35-40 år vil taget igen være grønt. Anders Dylov havde fulgt renoveringsarbejdet med filmkameraer og lydoptagelse, og det var blev til en rigtig interessant og informativ film, der i øvrigt kan ses på nettet. Fin eftermiddag.
Tekst & billede: ørs-
Flot ravmuseum i Nyhavn
14.11.19
Vi skulle mødes foran Ravhuset på hjørnet af Kongens Nytorv og Nyhavn ved begyndelsen af Bredgade. En smuk lille gammel etageejendom med salg af ravsmykker i stueetagen og fantastisk rav-museum på de øvrige etager. Vi var i alt 24 personer til denne udflugt - et flot vejr lige et par timer, og her skulle vi møde den ene af ejerne af Ravhuset. På facaden står der Ravhuset, og vores guide denne dag var en uhyre imødekommende medejer, der beredvilligt fortalte om rav-historien, om hvorfra de mange typer rav kommer fra på vor klode. Vores guide var Lars Bladt, som nok er de af de få mennesker i Danmark, der ved alt om rav. Udover at have butikken på hjørnet af Nyhavn, så er der en række butikker på Strøget i København i samme firma. Det meste rav sælges til kineserne, der virkelig stormer butikken, når krydstogtskibene anløber København havn. Lars Bladt kunne fortælle om de mange typer rav – og at selv kostbareste smykker ikke afskrækker kundernes købelyst. Eksempelvis tages prismærkerne aldrig af, når det er et salg til en kineser. Der er stor prestige forbundet med køb og brug af rav som smykker. Rav i mindre stykker anvendes ofte til bedekranse, og det er der stor omsætning i. I katolske lande benyttes rosenkranse til at bede med, og muslimer benytter også kranse med små perler til at holde styr på dagens bøn. Det fortæller lidt om en udbredelse rav har i sammenhæng med bøn for mange troende verden over. Rav er ikke så moderne i Danmark for tiden, men især i Østen er begejstringen for rav meget stor. Det meget flotte rav-museum er med adskillige meget særegne piber, gamle skibsmodeller, smykker og alt fortælles med stor entusiasme af Lars Bladt, der får sin fortælling underbygget af plancher med fine illustrationer af rav-historien. Til vor store glæde havde Lars Bladt indkaldt en af sine guldsmede fra værkstedet ikke langt fra Ravhuset. Det var Charlotte, der viste os, hvordan hun sleb og polerede ravsmykker. Ret så spændende, fordi det er lidt af et lotterispil at gå i gang med et stykke rav, der måske flækker på grund af revner, som ikke er synlige før slibningen. Vi så det hele – og vi blev også klar over, at man ikke bliver millionær af at samle rav ved stranden i Tisvilde. En ret så oplevelsesrig formiddag med efterfølgende frokost i Gilleleje – altså den gode frokostrestaurant på den anden side af Nyhavnskanalen.
Tekst og foto: ørs-
Vi var i det gamle teater
31.10.19
Midt i den smukkeste del af København ligger Hofteatret – eller Teatermuseet. En del af Christiansborg med Folketingspolitikere på den anden side af de tynde vægge – og her et prægtigt lille teater, som kong Christian 7.´s livlæge Struense og Kong Frederik 7 samt grevinde Danner var gæster i længe før vi ankom til teatret. Atmosfæren er bevaret. Et lille skønt teater, hvor der kun må være 200 tilskuere i salen, hvis brandvæsenets retningslinjer skal overholdes. Vi havde en rigtig dygtig guide i Lisa Moth, der kunne fortælle de mange historier, som er knyttet til teatret. Et virkelig betagende sted, hvor en ret så stor scene i dybden i al fald kan være ramme om spøjse forestillinger og ved teatrets start, var det komedierne, som var kærkomne. Kongerne ønskede at have deres eget teater, således at de kunne hente kunstnere fra udlandet for at underholde dem og nogle få adelige, der nådigst fik lov til at lytte og se med. Operakompagnier blev importeret fra Italien, og der var rigtig gang i underholdningen for de kongelige, som sad i deres egen loge. Det lille skønne teater er en oplevelse – med de mange kostumer og plancheudstillinger, som fortæller om en svunden og vidunderlig tid. At der er trange forhold, kan nemt illustreres med, at der kun er et eneste toilet i hele teatret, som gerne laver et specielt arrangement i de flotte omgivelser. Kammermusik, guitarfestival, solister og grupper kan leje salen, hvis man kan nøjes at have 200 tilskuere til oplevelsen. Anders Lund Madsen har sendt tv-underholdning fra denne sal, og Oh Land har sunget her. Og hvordan man så finder Hofteatret – det er faktisk i en del af Christiansborg med udsigt over Christiansborg Ridebane – og snart lukker teatret grundet renovering. Elektriske installationer skal udskiftes til mere moderne teknik, og godt nok er det mange år siden, at teatrets scene og skuespillere blev belyst med tællelys, og senere blev det dog med elektricitet. Men nu skal der altså moderniseres – og teatret lukker for besøgende i slutningen af næste år.
SKAT – hvorfor går det så galt? Er det kun i SKAT, den er gal?
10.10.19
Vores foredragsholder Anders Lützhøft (AL) oplyste indledningsvis, at han er cand. jur. fra 1951. Han har 40 års erfaring fra ledende stillinger i Københavns skattevæsen og SKAT, og er efter sin pensionering stadig ekstern lektor i skatteret på CBS, ligesom han holder foredrag om skattefaglige emner.
AL redegjorde for SKATs arbejdsmetode, hvor det såkaldte ”Skattegab” er det væsentligste målingsredskab ved kontrollen af selvangivelser og regnskaber mv. Skattegabet er forskellen mellem, hvad der faktisk er betalt i skatter og afgifter og hvad der efter nogle økonomiske modeller burde være betalt i skat. En metode, som Rigsrevisionen har kritiseret.
AL gennemgik herefter de mange skandaler, som SKAT har været igennem. Bla. gennemgik han Helle Thornings skattesag, oplysninger om danske i skattely, forkerte ejendomsvurderinger, de store skatterestancer på 118 mia. kr. grundet det skrottede it-system EFI, skandalen med de 12 milliarder i tabt udbytteskat, svindlen med negativ moms samt SKATs rods i regnskaberne.
AL forklarede, hvordan der fra politikernes og ledende embedsmænds side er grebet ind over for skandalerne. AL omtalte bl.a. den siddende skattekommission, som efter kyndige personers mening er ”vanvittig”. AL omtalte endvidere den seneste omstrukturering, hvor SKAT er delt op i 7 nye styrelser, som har vanskeligt ved at samarbejde og i øvrigt ikke kan skaffe de fornødne kvalificerede medarbejdere.
AL gennemgik herefter årsagerne til, at SKAT nu er så nødlidende - herunder at gevinsterne ved bl.a. rationaliseringer og nye it-systemer høstes, før de antagne gevinster er konstateret. Endvidere det forfejlede ledelsessystem New Public Management, samt at fagligheden er reduceret til fordel for gold ledelse.
Al citerede skatteminister Morten Bødskov for at sige, at det vil tage ti år (indtil 2029) at genoprette skattevæsenet, som i dag koster lige så meget i drift, som det kostede i 2005 dvs. inden fusionen mellem de kommunale og statslige skatteforvaltninger. Det indebærer, at de i sin tid lovede gevinster ved rationalisering er pist væk – tilbage er skatterestancer på de nævnte 118 milliarder kroner og et dårligt fungerende skattevæsen.
AL bemærkede afslutningsvis, at den jo – på tilsvarende vis - også er gal mange andre steder i det offentlige. Den overordnede konklusion er, at demokratiet kan være i fare, hvis der ikke gribes ind.
AL sluttede af med at besvare spørgsmål fra salen.
En meget underholdende, men også dybt foruroligende eftermiddag i Klærkesalen
Ref. June Baunsgaard
33 gange grevinde
19.9.19
Dagens gæst var Per Wennick – en af DRs få meget dygtige dokumentarister. Pers tv-udsendelser har altid været en virkelig spændende oplevelse. Her sad manden selv og fortalte om flere af de nærgående portrætter af interessante personer, som han gennem et langt liv i DR har haft i hænderne foran et kamera. Selv bryder han sig ikke om at være på skærmen, så han er en af de få DR-personer, der kan bevæge sig rundt i landet uden at blive konfronteret med spørgsmål om sine udsendelser eller om licensens størrelse. Per lader sine interviewofre selv tale. Et par spørgsmål sniger sig af og til ind fra billedkanten, men ellers ser vi ham ikke. Hele 46 år er det blevet til med DR. Fra starten i B&U en af de yngste og her med fem år som freelance og så senere programmedarbejder i Undervisningsafdelingen, der førte til den berømte aidskampagne med det karakteristiske fløjt produceret i samarbejde med Nordisk Film og med Jens Jørn Spottag og Tammi Øst som skuespillere. Med stor ansvarsbevidsthed har Per Wennick med god grund følt sig privilegeret, og hans mange portrætter er blevet sendt igen og igen og igen. Hans mest kendte program er naturligvis ”Grevinden på tredje”, der faktisk har været sendt 33 gange på DRTV. Grevinden Erna Hamilton fortalte selv en fantastisk historie, og vi fik et par ekstra godbidder om oplevelserne og fortællingen fra fru Hamilton, der var i stand til at få opmærksomheden draget mod sig selv og et klart centrum i ethvert selskab. Det var såmænd Finn Rowolds mor, der kendte til Erna, og dermed gav et tip om denne excentriske dame fra Svanevænget på tredje sal. Der gik tre måneders samtaler, før kameraerne begyndte at snurre. Forberedelserne var langvarige – og resultatet da også altovervældende. Grundighed er kendemærket for udsendelserne og derudover Tillid, Etik og Identifikation. Vi fik smagsprøver fra udsendelserne om Lise Nørgaard, den katolske nonne, Æblehovedet og Kommandanten, fotografen Varvara, danseskolens søskendepar og flere andre godbidder fra et livs langt produktionsforløb. En spændende fortælling om, hvordan det hele blev til undervejs frem til den endelige udsendelse. En rigtig fin eftermiddag, hvor Klærkesalen var godt besat med opmærksomme tilhørere.
Tekst og foto: ørs-