29.9.22
Det var tidligere adjudant for Dronningen i 18 år, nemlig E.H.Clausen kaldet Hannibal, der skulle fortælle om sit liv på Amalienborg. Da det dagen før var blev bekendtgjort, at Prins Joachims børn med Alexandra fra 1. januar ikke længere skulle være prinser – så var det naturligvis omdrejningspunkt for begyndelsen af foredraget. Hannibal mente, at Dronningen faktisk havde gjort noget godt med denne afgørelse, men i dagens aviser var der et sammensurium af oplysninger til at gøre os alle forvirrede.

Vi fik nogle eksempler fra andre europæiske kongehuse, der allerede havde ændret signaler, ved ikke at have alle nyfødte tæt på Kongehuset automatisk skulle være prinser eller prinsesser.  Joachim var naturligvis ikke enig med sin mor. Alexandras talskvinde udtalte sig – det var et mindre stormvejr på Amalienborg. Hannibal havde stor forståelse for Dronningens ændring i rækkerne. Eksempelvis nævnte han en royal familie, hvor der var to grever, som var bankansatte, I bankens åbningstid var helt almindelige mennesker, men ved et aftenselskab skulle de tiltales med ”excellencer” ”. Noget specielt, hvis man mødte dem om eftermiddagen i banken og så møder man dem igen om aftenen og totalt ændrede tiltaleformen.

Bortset fra af den medbragte PC ikke virkede efter hensigten – og det gik noget i fisk for den ellers eminente foredragsholder. Vi fik eksempler, hvad en dronning kan tillade sig. Flere gange har Dronning Margrethe sagt: Dronningen kan ikke – men Margrethe vil godt. Og så bliver det ikke til en aftale. I kongehuset er godt 120 mennesker ansatte, og vi fik en hyggelig rundtur med Hannibal, der i øvrigt af hans kaldenavn fra soldatertiden. Han stod en gang helt stille – og sagde til Dronningen: Er der noget galt?

Og Dronningen kunne svare: Egentlig ikke, men jeg kan jo gå videre, hvis De træder ned fra min kjole.

En hyggelig eftermiddag, hvor den aktuelle situation i Kongehuset blev indgående behandlet.

Tekst : ørs-
foto: Flemming

8.9.22
Sjældent er det, at en af vore egne er foredragsholder i Klærkesalen. Der var det heldigvis denne gang – og sikken en krudtbunke, der var lukket ind.  Det var virkelig en pige, der har været i ”maskinrummet” i Danmarks Radio og senere DR. Hannah Kildahl, der voksede op i DR, som båndpige i Radiohuset, hvor studierne den gang var lagt rundt om forstærkehallen, hvor vagtchefen sad og overvågede begivenhederne med programmerne, der blev lukket ud i luften. Det blev til hele 48 år i DR og med utrolig mange spændende opgaver i de mange år. Det var et pigejob at være tekniker. Det vil sige at være personen, der lagde de gammeldags grammofonplader på pladespillerne, lyttede dem ind, så opstarten kom præcist, når tallerkenen begyndte at dreje rundt og forsinkelsen på ca. en kvart omgang, før det kom lyd fra selve pladen. Programmer skulle også indspilles på store kvart-tommebånd, øh’er og pauser blev klippet ud med saks og sat sammen med tape til senere afspilning. Man kørte afviklingen mest på 15 tommer hastighed og båndpigerne var dem, der sådan gik til hånde for de rigtige teknikere, når der skulle optages musik. I begyndelsen af 70’erne begyndte også ansættelsen af mænd i jobbet, som så blev kaldt registreringsteknikere og i 1975 kom de alle på rigtig overenskomst i Smedeforbundet og formanden var Povl Hermansen, og det blev Hannahs skæbne. Efter en generalforsamling blev det til et par øl på Brønshøj Kro, og endda en dans, hvor den stovte formand i Klub 317 formastede sig til at give Hannah et kys på dansegulvet. Hendes skæbne blev beseglet, og langt ægteskab blev det til indtil for Povl døde for tre år siden. Hannah voksede ud af forstærkerhalmiljøet, vort firma opdagede det helt specielle med den tidligere båndpige, der var i besiddelse af evner til at få medarbejderne til at arbejde rigtig godt sammen. Hun var i Miljøgruppen, da radioens nye afviklingscentral skulle bygges, var med til at indkøbe ny teknik efterhånden som den tekniske udvikling totalt ændrede DR. CD-afspillere fra Studer i Schweiz kostede ca. kr. 17.000 og et tilsvarende produkt fra Technics kostede bare omkring kr. 5.000. Hannah var med til at afgøre, at det skulle være den billige, selvom man forventede de gik i stykker. Det gjorde de bare ikke, og DR havde så sparet ret mange penge. De holdt faktisk så længe, at de kom med i DR Byen. Nye strukturer, FN-topmøde i Bella Çenter med masser af teknik, sammenlægning af teknik og program. Og teknikere der også blev speakere, spotredaktion, DAB-kanal, McKinsey-rapport, skiftende chefer, ansøgning om at blive teknologichef, som Jytte Bock fik – og stadig en glad Hannah, der siden blev glad for de stillinger, hun ikke fik for, nye afdelinger blev oprettet – andre nedlagt. Nye jobs blev tilbudt og de blev de sjoveste og mest lærerige. Nye direktører kom – og gik. Der blev lavet udbud på nye studier, da DR-byen blev bygget – eksempelvis studie 11 og 12, hvor der i byggeriets aflevering til Teknologiprojektet manglede gulvet i gangen mellem dem. Chefer kom og gik – Hannah var fast kvinde i store tunge projekter og blev måske en smule træt af at arbejde 60-70 timer om ugen. Så pensionen blev valgt – og det blev til to dejlige år med Povl uden DR, før han gik bort.

Se det var den forrygende eftermiddag med Hannah, der var ankerkvinde på rigtig måde store projekter gennem en menneskealder i DR. En tid hvor det var sjovere at arbejde i DR end det synes at være i dag.

Tekst og foto: ørs-

Torsdag den 25. august 2022

Første gæst i Klærkesalen efter sommerferien var journalist på DR Nyheder Klaus Bundgaard Povlsen. Vi var rigtig mange, som havde glædet os - og hvor blev det en dejlig dag.

Omkring 70 medlemmer var mødt op - og humøret var højt og gensynsglæden stor.

Klaus fortalte levende om sine efterhånden mange år på Nyhederne (han startede i 1997) fra dengang, hvor man var et hold, som tog ud og lavede indslag og til nu, hvor ‘’holdet’’ som regel er én journalist.

Sjovt at høre om de relativt store og mange forandringer, som er sket hen ad vejen på Nyhedsområdet. Det var  også interessant at høre, hvordan indslagene i Nyhederne bliver til i dag og hvordan de blev til i 1997 - noget som vi seere nok ikke tænker så meget over. Såvel det journalistiske som det tekniske har virkelig gennemgået en stor udvikling. Alt blev fortalt med et glimt i øjet og krydret med små fine og interessante historier. 

Journalistik og politik kom Klaus også ind på - virkelig interessant og det kunne vi godt have hørt meget mere om. Og det kommer vi også til, da Klaus har et foredrag netop om journalistik og politik - og det vil vi rigtig gerne invitere ham til at fortælle om ved en senere lejlighed. 

vibeke  

foto: Flemming

Torsdag 28. april 2022 fik vi igen besøg af Anders Dylov - en gammel kending i Seniorklubben.

Anders viste en skøn film om glasmester (han vil ikke kaldes kunstner) Per Hebsgaard.

Den fine film - som har vundet 19 priser - viste Hebsgaards samarbejde med forskellige kunstnere.

Da Hebsgaard ikke er meget for at tale om sig selv, er filmen lavet som et stjerneportræt, hvilket vil sige, at forskellige kunstnere/samarbejdspartnere fortæller om deres samarbejde med glasmesteren.

Det var f.eks. billedhugger Bjørn Nørgaard, kunstner Alexander Tovborg, kunstner Erik A. Frandsen, kunstmaler Arne Haugen Sørensen og kunstmaler Hans Voigt Steffensen som alle har lavet super flot glaskunst sammen med Hebsgaard - glaskunst, som kan ses i kirker, i Københavns lufthavn på LO skolen og mange andre steder. 

Vi der skal på tur til Holmegaard Glasværk den 5. maj, får den store fornøjelse at møde Hebsgaard himself, da han viser rundt Hebsgaard hallen.

vibeke 
foto: flemming