DR Seniorklub Kbh.
Klubben hvor man mødes
  • Forside
  • Arrangementer
  • Om klubben
    • Bestyrelsen
    • Vedtægter
    • Rejseudvalget
    • Webmaster
    • Historik
    • Kontingent
    • Indmeldelse
    • Links
  • Fotogalleri
  • Arkiv
    • Generalforsamlinger
    • Rejser indland
    • Rejser udland
    • Sæsonprogrammer
    • Fester og temadage
    • Ture og besøg
    • Noter fra møder
  • Tillægget
    • Johs' causerier
    • Rejseanekdoter
  • DR Provins Seniorklub

En utrolig kvinde på slap line

Lise Egholm21.9.23
Vi oplever mange dejlige foredragsholdere. Alt mellem himmel og jord har vi fået mere at vide om. Foredragsholderne er naturligvis forskellige, og senest oplevede vi nærmest en hvirvelstorm, der susede gennem lokalet, da tidligere skoleleder Lise Egholm gæstede os. Med rødt nyfarvet hår og en stormønstret mangefarvet kjole bragte Lise os gennem en forrygende fortælling om en skoleleders hverdag på Rådmandsgades skole på Nørrebro. Det var en fantastisk oplevede at lytte til Lise, der havde utrolig mange skægge og finurlige oplevelser. I dag er Lise fyldt 75, hun har hele 12 børnebørn og nok at tage sig til. Hun arbejdede som skoleleder med et kæmpe ansvar – specielt fordi der var mange børn af indvandrere i skolen. Flere af lærerne var mænd, og hun betragtede flere af dem som sløve, slappe og slaskede. ”Hendes egne ord”. Flere lærere kunne endda ikke lide børn, så derfor fyrede hun straks fem lærere, da hun var udnævnt til skoleleder.
Det multikulturelle samfund lå tungt på skolen. Arabiske, somaliske, pakistanske og ganske få danske børn var elevsammensætningen. Hendes mening er, at serbiske mænd har en speciel høj sædkvalitet. Vi fik en ene festlige fortælling om dagligdagen i skolen – og det var bestemt blomstrende og farverigt. Hun havde eksempler på manglende undervisning på etniske friskoler, hvor børnene ikke havde lært at læse – men sådan gik det jo ikke hos den benhårde og sprudlende skoleleder i Rådmandsgade.

Læs mere: En utrolig kvinde på slap line

14. september 2023

SorenBoghDenne eftermiddag fortalte arkitekt Søren Bøgh levende om bygning af TV Byen, tilbygninger og ombygninger.  Søren var ansat i mange år hos Vilhelm Lauridsen, der tegnede bl.a. Radiohuset, Folkets Hus på Vesterbro (det nuværende Vega), den nu ikke længere brugte terminalbygning i Københavns Lufthavn og Gladsaxe Rådhus.
Teknikken drillede, men de, der sad nærmest kunne på en lille PC-skærm se billeder af kendte områder i TV Byen og kendte personer – specielt fra Forvaltningskontoret, som Søren havde samarbejdet med.
Der var en hyggelig dialog mellem Søren og deltagerne i salen.  Flere ville gerne have hørt mere.

Efterfølgende har Søren meldt sig ind i DR Seniorklub - og stiller gerne op til flere præsentationer (med fungerende teknik)

Tekst: Jytte, Foto: Engell

"Valborg Hammerich"

Birgitte ThyssenI dag, torsdag den 7. september 2023, fik vi besøg af pensioneret sognepræst fra Mørkhøj Kirke Birgitte Thyssen.

Overskriften var "Valborg Hammerich" - en kvindeskikkelse i det 20. århundrede.

Valborg Hammerich var Birgittes mormor og vi fik selvfølgelig hele familiehistorien, men vi fik også genopfrisket vores viden om alt det der faktisk skete på kvindesiden fra 1850’erne og frem. Valborgs fødsel i Lille var omgærdet af megen mystik omkring forældre, fødselsattest, forældres navne og ændringer og adoption af Valborg Det var en længere historie, men absolut ikke uinteressant og historien endte da heldigvis med, at Valborg blev adopteret af sine biologiske forældre!!

Valborg Rump blev gift med Kai Hammerich og sammen fik de 8 børn. Efter sit giftermål blev Valborg aktiv i kirkeligt socialt arbejde. Hun var en kvinde med gang i og var blandt andet medlem af Danske Kvinders Samfundstjeneste, aktiv i Kirkens Korshær og i 2 år præsident for Red Barnet.

Igen en spændende eftermiddag.

ref.: vibeke

Spadseretur på Holmen, 31. august 2023

Det kan øse det kan pøse det kan regne lige så meget som det vil …………….og det gjorde det (for de flestes vedkommende) helt hjemmefra - og til vi nåede frem til vores mødested i Prinsessegade.

Lidt (meget) regn slår jo ikke en flok glade seniorer ud, og da vi sammen med Leif Andersen, vores gudsbenådet guide, startede spadsereturen, stoppede regnen og resten af turen foregik i næsten tørvejr.  

Leif fortalte og fortalte i en uendelighed om de spændende bygninger på Holmen, historierne bag hver en bygning såååå interessante - faktisk glemte man helt de gennemblødte sko og sokker. Og Leif, hvad den mand ikke ved om Holmen, er vist ikke værd at vide. Vi gik en del (skridttælleren glødede) - og udover de interessante gamle bygninger, skibe og husbåde så vi også nye og mindre kønne ejendomme, som var skudt op langt ude på Holmen. Vi så også - desværre kun udefra ubåden Sælen, som helt sikkert også er et besøg værd.  

Det hele endte med en dejlig frokost i kantinen på Nyholm Marinestation.    

Det var en dejlig dag.

ps: det kan anbefales at gå en tur derude, der er så skønt.

ref.: vibeke

Slut på sommerferien og nu tilbage i Klærkesalen!

GydaTorsdag den 24. august 2023 havde vi atter besøg af en tidligere DR medarbejder - nemlig scenograf Gyda Rasmussen.

Glade, storsmilende og mega charmerende Gyda, som har været 47 år i DR fortalte om sine mange spændende år i ‘’huset’’ og selvfølgelig om måden, hvorpå hun endte i DR - sjovt og uformelt, som det ofte var dengang i 60’erne ikke mindst hos Jørn Mathiassen.

Læs mere: Slut på sommerferien og nu tilbage i Klærkesalen!

  • 2023 Udflugt til Kronborg 17. august
  • Vejret kom fra DR1 - og resten stod bestyrelsen for
  • 11. maj 2023
  • 27. april 2023

Side 8 ud af 30

  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12

Kommende.. Kbh.

6 nov
Forstanderparret Torben Smidt Hansen og Gitte Karen Rosenqvist- tidligere DR ansatte - fortæller om Vallekilde Højskole og livet der.
Dato 06.11.2025 15:30 - 17:00
20 nov
Eftermiddagstur til Rundetårn, hvor vi skal se på stjerner med Christina Toldboe. Vi starter med en drink/kaffe i nærheden. Max. 30 deltagere. Ikke for gangbesværede. Pris 125 kr.
20.11.2025 16:00 - 17:00

Nærmere om tidspunkt og tilmelding kommer i Formandens nyhedsbrev primo november