I dag, torsdag den 19. marts 2026 vendte skønne Emil Møller tilbage til Seniorklubben for at fortælle om film fra midt i 50’erne og op til 70'erne. Og hvis nogen kan sin filmhistorie, er det Emi!
Hold nu op, hvor han kørte på. Vi fik masser af interessant viden, facts og sjove historier om filmselskaber, instruktører, skuespillere og selvfølgelig skønne film. Emil er en formidabel formidler, interessant, sjov og dejlig underfundig. Vi fik også herlige klip fra ‘’Tid til kærtegn’’, ‘’En fremmed banker på’’, ‘’Harry og kammertjeneren’’, ‘’Baronessen fra benzintanken’’, ‘’Der var engang en krig’’ og ‘’slå først Frede’’.
Vi droppede pausen i dag, da vi nødigt ville slippe Emil.
Dejlig efterdag, hvor ca. 45 fremmødte - udover Emil - også nød Henriettes dejlige hjemmebagte ølkage og Vibekes citronmåne købt i Rema.
ref.: vibeke
