• Forside
  • Billedgalleri
  • DR Provinsen Nostalgi
  • Bestyrelse
  • DR Seniorklub Kbh

Et lidt utraditionelt seniormøde

Overtaci ramVi havde den sidste torsdag i oktober et lidt utraditionelt seniormøde.

 I 2011 var Seniorklubben i Provinsen på besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor vi dengang bl.a. hørte om Ovartaci og hans værker, og der var vel ingen der, ud fra det vi så og hørte dengang, forestillede sig, at han en dag ville få sit eget museum, men det er nu sket. 

Det har til huse i den tidligere Danmarks Journalisthøjskole lige over for DR på Olof Palmes Allé.

Vi blev vist rundt af en guide, der, udover at fortælle om Ovartacis liv og virke, med stor indsigt berettede om datidens behandling af psykiatriske patienter.

Ovartaci, hvis borgerlige navn var Louis Marcussen, og en af Danmarks mest markante psykiatriske kunstnere, har en helt central placering i museets samling.

Louis tildeler sig selv navnet Ovartaci, og hans særegne værker, malerier, tegninger og skulpturer, er skabt over 56 år, fra 1929 og til sin død i 1985, 91 år gammel, hvor han i hele perioden var patient på hospitalet 

I 1979 blev han inviteret til at bidrage til udstillingen“Outsider” på Louisiana i Humlebæk, hvor han kom i fint, internationalt selskab og fik stor ros, specielt for sine skulpturer.

Efter besøget på museet, gik vi over til DR og til et af kantinen veltilrettelagt kaffebord.

Tekst og foto: Jørgen Lauritsen.

Flere billeder her

26.september 2024

bombehunde1Vi har vel allesammen hørt om bombehunde, eller sprængstofhunde, som de hedder i fagsproget, men hvad er det i grunden for en størrelse?
Torsdag den 26. september,havde vi besøg af fhv. politikommissær Carsten Hebsgaard, der sammen med to tidligere kolleger fra stationen i Aarhus demonstrerede hundenes imponerende evner. 
De er specialtrænede til at finde sprængstoffer udelukkende ved hjælp af lugtesansen og har været anvendt af politiet siden 1986, og er placeret i Østjyllands, Fyns og Københavns Politikredse. Andre politikredse kan så rekvirere dem efter behov 
Der anvendes racer som labrador retriever, men andre racer kan også anvendes.
En meget interessant eftermiddag i garagen i Aarhus.
(Foto: Jørgen Lauritsen)
Flere billeder fra dagen her
 

29. august 2024

Marianne PhilipsenArhus TeaterHvor mange kender mon i bund og grund Aarhus Teater? For langt de fleste af os, indskrænker det sig nok kun til oplevelser fra stolerækkerne og en forfriskning, når der er pause i forestillingen.
Torsdag den 29. august blev vi så  meget klogere, da vi havde besøg af historiker og arkivar fra Aarhus Teater, Marianne Philipsen, der, på trods af en ikke fungerende projektor i mødelokalet, førte os ind i historien om det teater, der blev opført ved Bispetorvet i år 1900, og som helt fra starten har været aarhusianernes store stolthed.
Vi fik fortalt om teatrets historie og den kultur- og teaterhistoriske udvikling, der gennem tiden har præget både repertoire, genrer og de produktionsformer, der på mange måder ligner dem fra vores tidligere arbejdsplads.
Aarhus Teater er en arbejdsplads med mange funktioner, afdelinger og produktionsprocesser. Og så er der alle stjernerne, både dem på scenen og ikke mindst dem, som vi ikke ser, der arbejder bag kulisserne og trækker i trådene.

Rundt på vandet i Aarhus Havn

20240620 3601 a sejlturarhus havn 20.06.2024Seniorklubbens faste tradition før sommerferien med en sejltur blev holdt i hævd torsdag den 20. juni med en guidet sejltur rundt i Aarhus Havn med MS Havternen.

Der er sket rigtig meget på Aarhus Havn i de senere år med udbygningen på Aarhus Ø, og vi fik, på lidt over en times sejlads, en god orientering om hele denne udvikling.

Der er i disse dage EM i fodbold, som afvikles i flere store byer i Tyskland. På havnefronten i Aarhus har DR opstillet en storskærm, hvor alle kampe kan ses. Forud for sejlturen havde vi fået arrangeret et besøg i OB-vogn og studie og fik fortalt lidt om dette store tekniske set-up.

Og så skal det da også nævnes, at vejret i den grad var en fantastisk medspiller!

Nu står ferietiden så for døren, og vi ønsker alle en god sommer!

Tekst og foto: Jørgen Lauritsen

Flere fotos her

Midtvejsfrokost i Seniorklubben i Aarhus torsdag d. 30. maj 2024.

20240530 3560 a midtvejsfrokostJulen nærmer sig, og det kunne godt være overskriften på den sædvanligvis hyggelige tradition, der kendetegner Midtvejsfrokosten i Seniorklubben i Aarhus. En mangeårig traditionsrig sammenkomst i maj, hvor der så er omkring ½ år til julefrokosten.

Over godt to timer gik snakken  –  nok mest om de go’e gamle dage (!)  –  i  gæstekantinen ”Møns Klint” på Olof Palmes Allé.

En rigtig hyggelig eftermiddag.

Tekst og Foto: Jørgen Lauritsen
Se flere billeder her

  1. Opvokset i fængsel, nu er han ude!
  2. Vi kom vidt omkring torsdag d. 21. marts 2024
  3. Søren Ryge i Seniorklubben.
  4. DR-Seniorklubben fra København på besøg i Aarhus. 

Side 2 ud af 4

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

Kommende..

25 sep
Morten Hausborg, DR-sporten, fortæller.
Dato 25.09.2025 13:30
30 okt
Besøg i Bogtårnet (Det kgl. Bibliotek) Nærmere følger.
30.10.2025 13:30
27 Nov
“The Big Five”. Inga Kofoed Andersen. Beretninger fra Sydafrika.
27.11.2025 13:30
11 dec
Julefrokost
11.12.2025 13:00