• Forside
  • Billedgalleri
  • DR Provinsen Nostalgi
  • Bestyrelse
  • DR Seniorklub Kbh

Morten Hausborg

Det er den brede pensel, der maler med ord, vi bliver vidne til, når vi denne sidste torsdag i september får besøg af sportsjournalisten  Morten Hausborg.

Morten HausborgMorten har et imponerende CV efter mere end 30 år i branchen. Og han mestrer netop dét, at male med ord og formidle de følelser, der i sportens verden går fra den store lykkerus til den dybeste fortvivlelse.

Med 30 år som sportsjournalist, som studievært og kommentator, har Morten oplevet mere end de fleste. Det er blevet til 10 olympiske lege, 10 fodboldslutrunder, Tour de France, EM, VM og et hav af fodboldkampe.

Morten lukker op for posen med anekdoter fra de mange år i sportens verden – og så vi får et humoristisk bonusindblik fra kulisserne på kommentatorpladserne, hvor tingene ikke altid går som planlagt.

DR i Aarhus, torsdag d. 25.09.2025 kl. 13:30 i ”Vesterhavet” (Den gamle TVA-redaktion)

 

Feltpræst Peter Sporleder

20250828 5041 peter sporlederDet første møde i Seniorklubben efter sommerferien var med besøg af sognepræst ved Holme Kirke, Peter Sporleder og medlem af Aarhus Byråd for Det Konservative Folkeparti (KF) siden 1. januar 2018. 
Det lyder jo ganske ufarligt, men Peter er også feltpræst ved både Jægerkorpset og Frømandskorpset. 
Det er jo noget ganske andet, og det var det, vi godt ville høre meget mere om.
 
Ledsaget af mange flotte billeder fortalte Peter Sporleder om sit arbejde ved mange udsendelser til missioner i Kosovo, Irak og Afghanistan, hvor feltpræstens opgaver er mange og meget forskelligartede, og vi hørte om mange barske oplevelser under forhold, som det er umuligt at sætte sig ind i. 
20250828 5039 peter sporlederVi hørte om opbygningen og de daglige forsyninger i en ufattelig målestok, hvor ALT bliver fløjet ind,  hvordan de danske soldater lever og bor; hvordan man takler savnet til familien; hvordan man håndterer dødsfald og hårdt sårede blandt sine kammerater; kirkelige handlinger, om juleaften, og om mødet med lokalbefolkningen, hvor de danske soldater er vellidte, og hvor man aldrig ser kvinder.
 
En meget interessant eftermiddag i Aarhus, der gav stof til eftertanke.
 
Tekst og foto:
Jørgen Lauritsen
 
 
 
 

"Midtvejsfrokost” 22. maj

20250522 4690 midtvejsfrokost 22.05.2025Et af de højdepunkter vi i Seniorklubben i Provinsen glæder os til, er er den årlige “Midtvejsfrokost” i maj, hvor der så er omkring et halvt år til julefrokosten!

I år 2025 var det allerede den 22. maj, da den sidste torsdag var en helligdag, så pga. Kr. Himmelfartsdag, blev dagen rykket en uge frem.

Kantinen havde sørget for lækkert smørrebrød og klubben for drikkevarer, og da der kun var 17 deltagere tilmeldt, kunne vi være i gæstelokalet ”Møns Klint”

Det blev alligevel en rigtig hyggelig eftermiddag med snak på kryds og tværs om gamle dage. Leif Fritsdal gav en levende beretning om sit engagement med Rotary for befolkningen i Uganda, og formanden, Tom Ludvigsen, fremviste en helt ny folder, der opfordrer til medlemskab af Seniorklubben i Provinsen.
Den nye tredelte folder er udarbejdet af Arne Abrahamsen og Bjarne Jon i fællesskab og med foto af Jørgen Lauritsen. Den bliver placeret på et strategisk sted i huset, og vi håber og tror på, det vil kunne give omtale og dermed øget interesse for at blive medlem af Seniorklubben i provinsen.

2 gode timer i selskab med tidligere kolleger.

(Foto: Jørgen Lauritsen)

Flere fotos her

Bryllupsrejsen gik til Nordkorea

20250501 4604 Anja Nordkorea ram txtTorsdag d. 1. maj 2025 var en rigtig forårsdag, lunt og med strålende sol fra morgenstunden, og for de 16 medlemmer og 2 gæster, der valgte seniorklubben, blev det blev et rigtigt spændende seniormøde i “Rold Skov”.

Vi fik besøg af Anja Juhl Jensen, der har besøgt over 65 lande, og i dag tog hun os med på sin bryllupsrejse til Nordkorea og ind i en lukket verden, hvor hun med mange (smug)billeder på storskærm fortalte om, hvordan det er at blive overvåget døgnet rundt og kørt rundt med guider, der hylder Kim´erne og lovpriser Nordkorea og deres leder.

Anja berettede om de historiske begivenheder, og krigen der i starten af 1950-erne førte til delingen af Nord- og Sydkorea, en krig som reelt aldrig er blevet afsluttet, og hvordan historiske begivenheder siden har påvirket det lukkede Nordkorea. Det være sig Murens fald, Covid-19, skiftende amerikanske politikere og nu Putin.

Anja Juhl Jensens foredrag over 2 timer var en barsk og tankevækkende fortælling om, hvordan krig og et familiedynasti kan skabe et parallelsamfund til resten af verden.

(Tekst og foto: Jørgen Lauritsen)

20250501 4607 Anja Nordkorea ram txt

Julefrokost i Seniorklubben i Aarhus.

20241212 4393 julefrokost DR 2024Torsdag den 12. december dannede "Rold Skov" rammen om Seniorklubbens årlige julefrokost i Aarhus. 21 medlemmer var mødt op til dette traditionsrige arrangement i december. Kantinen havde leveret indholdet, der var rigeligt - også af de våde varer, så der var vist ingen, der blev skuffede. Snakken gik på kryds og tværs, og mon ikke det i mange tilfælde handlede om tiden på vor gamle arbejdsplads!
Leif Fritsdal fyrede en bombe af: Han havde været i fængsel!!! Dog på den rigtige side, hvor han i kraft af sit tidligere virke som militærpolitimand sammen med andre var inviteret til at se det nye fængsel ved Horsens, Enner Mark, der afløste det gamle Statsfængsel . Det er jo ikke enhver beskåret at komme ind her, hvis man ellers opfører sig ordentligt, og vi fik et meget interessant indblik i den verden. Tak for det, Leif.
Nu nærmer julen sig, og vi ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår og på gensyn i 2025.
 
Tekst og foto: Jørgen Lauritsen
Flere billeder her
  1. Et lidt utraditionelt seniormøde
  2. 26.september 2024
  3. 29. august 2024
  4. Rundt på vandet i Aarhus Havn

Side 1 ud af 4

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

Kommende..

25 sep
Morten Hausborg, DR-sporten, fortæller.
Dato 25.09.2025 13:30
30 okt
Besøg i Bogtårnet (Det kgl. Bibliotek) Nærmere følger.
30.10.2025 13:30
27 Nov
“The Big Five”. Inga Kofoed Andersen. Beretninger fra Sydafrika.
27.11.2025 13:30
11 dec
Julefrokost
11.12.2025 13:00