Sat af i en øde vildmark i Nordnorge og så bare at skulle klare sig selv. Helt alene og uden nogen form for moderne hjælpemidler, hvor ikke mindst sult, isolation, kulde og ekstremt vejr er de ubarmhjertige modstandere. Det var den præmis Flemming Sanggaard (også kaldet Falkemanden) gik ind på, da han sammen med 7 andre deltagere var blevet udvalgt til programmet ”Alene i vildmarken” på DR.
Helt alene at skulle bygge sig et sted med ly for blæst, regn, kulde, sne, og skaffe sig noget at spise var blot nogle af de udfordringer, der lå lige for. Han havde lige fra begyndelsen sagt til sig selv, at han ville vinde, og besværlighederne skulle man tænke sig væk fra.
Flemming fortalte før kaffepausen om en krævende optakt, før han blev godkendt som deltager og herefter med mange billeder og videoeksempler om de to barske måneder, før han nåede sit mål i den nordnorske vildmark. En meget spændende eftermiddag i ”Rold Skov”
Tekst og foto: Jørgen Lauritsen


