20250522 4690 midtvejsfrokost 22.05.2025Et af de højdepunkter vi i Seniorklubben i Provinsen glæder os til, er er den årlige “Midtvejsfrokost” i maj, hvor der så er omkring et halvt år til julefrokosten!

I år 2025 var det allerede den 22. maj, da den sidste torsdag var en helligdag, så pga. Kr. Himmelfartsdag, blev dagen rykket en uge frem.

Kantinen havde sørget for lækkert smørrebrød og klubben for drikkevarer, og da der kun var 17 deltagere tilmeldt, kunne vi være i gæstelokalet ”Møns Klint”

Det blev alligevel en rigtig hyggelig eftermiddag med snak på kryds og tværs om gamle dage. Leif Fritsdal gav en levende beretning om sit engagement med Rotary for befolkningen i Uganda, og formanden, Tom Ludvigsen, fremviste en helt ny folder, der opfordrer til medlemskab af Seniorklubben i Provinsen.
Den nye tredelte folder er udarbejdet af Arne Abrahamsen og Bjarne Jon i fællesskab og med foto af Jørgen Lauritsen. Den bliver placeret på et strategisk sted i huset, og vi håber og tror på, det vil kunne give omtale og dermed øget interesse for at blive medlem af Seniorklubben i provinsen.

2 gode timer i selskab med tidligere kolleger.

(Foto: Jørgen Lauritsen)

Flere fotos her