Jeg samler på sammentræf. Sådan nogle hændelser som får en til at undre sig og som kommer helt bag på en.
Man er i Bavelse og møder en gammel skolekammerat.
Et par dage efter er man i Athen.
Og møder en gammel skolekammerat.
Og den slags.

I 1960 var vi på en længere bilrejse til Italien.
Og selvfølgelig skulle vi se Det skæve Tårn. Det var nemt i de dage. Man ku' parkere få meter fra det. Og jeg tog et billede.
Så var vi med Seniorklubben til Toscana og besøgte også Det skæve Tårn. Og jeg tog et billede. Nu i farver. Det var 41 senere, i 2001.

Da jeg kom hjem fandt jeg på at sammenlignede det med det billede, jeg tog i 1960 Ja, jeg havde endda været så omhyggelig så jeg havde taget det nye skilderi fra så godt som muligt fra samme sted som det første.

Og det var lykkedes ret fint.
Men hov? Hvad så jeg i baggrunden ude til højre?
En byggekran.
Vel at mærke på begge billeder.
Jeg har prøvet at finde ud af om der altid står en byggekran, men det gør der tilsyneladende heller ikke. Bl.a. fandt jeg frem til vores guide, den piberygende Eva Lykke. Hun kunne ikke finde nogen kran og sendte mig et postkort.
Så tog jeg den fineste lup frem. Og, jo, der stod kranen!
Og det skal da også lige med, at på det ene billede vender kranen til højre. På det andet til venstre.
Hvad har de gang i?

im a0020im a0019

Der var også en anden markant forskel på de to besøg. I 1960 kunne man gå helt op til toppen af tårnet, hvor en klokker fik det hele til at runge og ryste.
Jeg har højdeskræk. Jeg filmede. Når jeg ser billeder igen i dag så bli'r jeg svimmel igen. Jeg fatter ikke, jeg fik mod til at gå derop. Og det har man så heller ikke kunnet i masser af år.
Johs.