En nat i Nijmegen

I maj i år 2000 gik DR-sommerrejsen med bus til Bretagne.
På vejen hjem, den 13. maj overnattede, vi på Hotel Mercure i Nijmegen i Holland. Ikke noget at skrive hjem om, og vi var også trætte.
Grethe gik på badeværelset og jeg sad her ved nattetide og prøvede at finde ud af deres Tv-system. Det er som bekendt sådan, at man sjældent oplever to hotelværelser, der har ens betjening af henholdsvis håndtagene på badeværelser og radio- og TV.
Nå, men så så jeg noget der fangede min interesse. En eller anden musikbegivenhed med en masse flimmer og folk, der viftede med flag.
Og så blev der stille og jeg hørte en dame sige Olsen. På udenlandsk.
Og så gik det op for mig, at det var Melodi Grand Prix, der var i gang. Fra Stockholm, fandt jeg også ud af og råbte på Grethe, der tyssede på mig. Og var ved at børste tænder, mens jeg måbende erfarede at et par ældre herrer, der hed Olsen havde vundet.
Dem havde jeg aldrig hørt om.
Så sig ikke, at man ikke kan opleve noget en nat i Nijmegen.
Og så sov vi. Og stod op om morgenen og hørte nyheder og erfarede, at i byen Enschede, som vi passerede nogle timer senere, var en fyrværkerifabrik sprunget i luften.
Siden kunne vi læse, at 22 var døde og mange var kommet slemt til skade.
Siden fik vi jo vor egen fyrværkerihistorie skabt af andre folk med knald i låget.
Og vi hænger forsat på hr.Olsen og hans bror Noller.
Hvor slemt kan det blive?
Et stjerneskud og et uhyggeligt fyrværkeri på modsat kurs.
Johs.