Veloplagt fhv. statsminister Schlüter
11. 10. 2012
Det var et dejligt møde med den tidligere statsminister Poul Schlüter, som er fyldt 83 år. Han er stadig en inspirerende og herlig taler. Siden Poul begyndte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom er det gået slag i slag. Allerede i 1952 blev han valgt til landsformand for ungdomsorganisationernes landsråd. Det varede dog kun tre års tid, for studierne skulle passes, og han blev cand. jur. i 1957 og advokat i 1960.
- Jeg voksede op i Sønderjylland med en fynsk mor og sønderjyde til far. I Tønder, hvor besættelsestiden helt klart havde stor indflydelse på vores hverdag. Jeg kom til København for at færdiggøre mit jurastudie, og her boede jeg på Nordisk Kollegium på Østerbro, hvor man betalte kr. 137 om måneden inkl. alt – bortset fra radiolicensen, som var 2 kroner oven i.
I flyvende fart fik vi Poul Schlüters politiske liv oprullet med opstilling til folketinget som kandidat for Det konservative Folkeparti – nu Konservative – frem til Tamilsagen. Vi fik udviklingen med partiet, hvor han i 1973 blev valgt som formand, og de følgende år steg mandatantallet i Folketinget fra 10 til 15 – senere fra 15 til 22 og endelig fra 22 til 26 som det næststørste parti i Danmark.
En rivende udvikling beskrevet af den veloplagte Schlüter, som nåede frem til, da han blev udpeget som kongelig undersøger med henblik på at danne regering. Og han blev som ny statsminister kaldt til møde med direktøren for Nationalbanken, Erik Hoffmeyer og bekendtgjort med, at der var et stort hul i statskassen. En net sum på 80 milliarder kroner, og det medførte at Schlüter satte pristalsreguleringen ud af kraft.
Vi fik flere politiske anekdoter og blev delagtiggjort i den udenrigspolitiske del af statsministerjobbet, hvor specielt Margaret Thatcher var en meget markant person at møde for Schlüter.
- Når jeg var til møde med hende, så tilkendegav hun meget hurtigt, hvordan hun opfattede Danmark og mig allerede fra morgenstunden. ”Hello Poul”, sagde hun, hvis hun var i det venlige hjørne – og mere afmålt ”Good morning primeminister”, når hun mente, at jeg og danskerne skulle handle anderledes.
Specielt Golfkrigen var hun meget optaget af – og hun revsede de lande, som hun ikke mente sendte nok militær støtte af sted. Deriblandt Danmark.
- Jeg kunne så meddele hende, at vi havde sendt en tredjedel af vores flåde, der var anvendelig i Golfen – nemlig hele to korvetter fra Flåden. De eneste, som kunne sejle så langt.
- Man lærte som statsminister hurtigt at tælle til 90 – det flertal, som skulle til for at gennemføre noget. Og det blev til en kartoffelkur, som virkelig fik tag i danskerne. Det blev en fantastisk mentalitetsændring i Danmark, hvor man i modsætning til tidligere sparede op - i stedet for at låne sig frem.
Vi fik også historien om Lady Astor, der til Winston Churchill sagde, at han var fuld, og Winston returnerede med: “Madam, you are ugly. In the morning, I shall be sober.” Det hektiske liv med morgenmad kl. 8 med Kohl i Berlin, frokost med Andreotti i Rom kl. 14 og aftensmad med Thatcher i Downing Street kunne kun lade sig gøre, fordi man havde chartret LEGOs lille fly. Her sad Schlüter sammen med Uffe Ellemann og sørgede for Danmarks udenrigspolitik .
Efter folketingsarbejdet var det en opstilling som spidskandidat til Europaparlamentet, der førte til fem års arbejde i Bruxelles. Vi fik en godt indblik i det politiske liv set fra Poul Schlüters stol – og der var flere spørgsmål fra tilhørerne – blandt andre om, hvem Schlüter havde bedt om at søge jobbet som direktør for TV2 – svaret var overraskende nok: vor egen tidligere generaldirektør Hans Jørgen Jensen, som dog ikke lod sig lokke til Odense. Endvidere blev Schlüter spurgt om, der var personer, som han havde det rigtig vanskeligt med i dansk politik – og Svend Auken, Poul Nyrup og ikke at forglemme Ritt Bjerregaard blev nævnt. ”Ritt har jeg aldrig lavet en aftale med. Hende var jeg ikke forelsket i.”
Se der var en rigtig god eftermiddag i selskab med en tidligere toppolitiker.
Ørs-
DR set ude fra - efter at have været inden for
5. okt. 2012
Vor foredragsholder var i en del år tilknyttet DR og stod for kulturformidling i både radio og TV – og i de seneste mange år har det været DK4 TV-kanalen, som er hans arbejdsplads.
Vi fik et godt indblik i produktionsforholdene på DK4, hvor det er programværten, som står for næsten det hele. Alle nødvendige funktioner for at få et program frem til skærmen, skal klares af programværten selv, men han får dog en fotograf til sin rådighed.
Manden i centrum er Frantz Howitz, der er en virkelig ildsjæl. Han brænder for at være formidleren af kulturstof ud til seerne. Programmer om litteratur, teater, musik, håndarbejde, arkæologi og rejser er kommet fra Frantz’ formidlerhjerte.
- Lav TV med hjertet – og lad jer ikke styre af bureaukrati, var budskabet fra manden, der indefra havde oplevet DR i både på radio og senest med temalørdage på DR2. Idéerne og gejsten bærer ham frem til resultaterne på skærmen og flere af tilhørerne i Klærkesalen havde med egne øjne og øren oplevet Howitz-udsendelsen med operastjernen Tina Kiberg, som i hele 55 minutter var på skærmen i DK4. Flere gange.
- Min chef (Stig Hasner) er købmand og ejer af kanalen. Hvis jeg kan lide at lave et program, så er der nok også seere, som gerne vil se det, - Det er indstillingen på DK4, hvor man ikke har seertal, som det vigtigste mål. Målgrupper om det er røde eller blå. Det er lige meget, fortalte Howitz, der opfordrede DR til at fritstille de mange medieforskere.
- Hvor man i DR benytter en uge til redigering af et program – så klarer vi på DK4 det i løbet af en dags tid. Når vi rejser, så bor vi på Bed & Breakfast til kr. 250 i døgnet – og derfor er det lidt flere penge til at lave programmer for.
Frantz Howitz har tit spekuleret på, hvorfor han ikke blev fastansat i DR. Men han ser det klart, at med DRs struktur, passede han ikke ind i systemet, hvor man slipper mange uvidende unge løs på skærmen uden at de har et forhold til det kulturstof, som de beskæftiger sig med.
Kendskab og viden, mener Howitz er en belastning – så derfor begyndte han på DK4 i 1999 og har været der siden.
- I DR er det ofte amatørernes paradis – og der er ikke ”prof-kunnen” i TV. Jeg er lykkelig for at være endt på DK4 og håber på at blive der, til jeg kan få efterløn. Det er sjovt at være på DK4, og jeg ved da godt, at kanalen har en del udsendelser med Hansi Hinterseer og Helene Fischer, som vi har fået gratis eller til meget små penge. Seerne elsker den genre, som ikke har været bragt i almindeligt dansk TV i årevis, men nu er radiostationerne også begyndte at spille Hans Hinterseer. Og Howitz mener også at kunne konstatere, at DRK efterligner DK4.
Det var en fornøjelig og underholdende eftermiddag set med briller indefra og udefra i DR.
Ørs-
Bragende bifald til Biskoppen
Klapsalverne ville ingen ende tage, da Erik Norman Svendsen afsluttede sit fantastiske foredrag.
I en fyldt Klærkesal, fortalte Norman Svendsen om sit utrolige liv.
Barndommen på Nørrebro i en lille lejlighed på 35 kvm, med ”Lokum på gangen og kun koldt vand.
Erik blev opfostret i et kirkeligt hjem, hvor hans far læste til præst, hvilket var meget usædvanligt i dette arbejder kvarter.
Skoletiden var også en barsk affære med tørre tæsk og kolde afvaskninger. Mobning var også en del af denne tid, for Erik var jo lidt anderledes end de øvrige arbejder børn på Nørrebro.
Vi hørte om krigens slutning, hvor Erik dansede rundt på Nørrebros rundel, med sine forældre og fejrede befrielsen.
En af hovedårsagerne til Erik valgte præstegerningen, var den lokale præst Pastor Rasmussen, også kaldet sir John på grund af sin altid fine påklædning. Denne pastor Rasmussen var det store forbillede I alle årene
I 1992 da Erik blev bispeviet, var Rasmussen til stede, i kørestol og iført fuld ornat. Pastoren var 96 år og var blevet hentet på plejehjemmet for at overvære højtideligheden.
Salmebogen har altid været Eriks trofaste følgesvend og store interesse og derfor var det en stor ting for Erik at blive valgt ind i Salmebogs kommisionen. Her arbejde han i mange år med fornyelse af bogen og trods et hav af problemer med ministre og medlemmer af kommisionen, lykkedes det at få udgivet en ny og bedre Salmebog.
Vi var også omkring kongehuset, hvor Erik blev udnævnt som Kongehusets præst og blev manden som foretog de kirkelige handlinger for kongehuset.
Det var en virkelig veloplagt Erik Normann Svendsen som gjorde dagen til noget særligt for de mange fremmødte DR seniorer.
Højt til himlen på litterær og arkitektonisk tur
Vi mødtes ved Odd Fellow Palæet i Bredgade i hjertet af København og fik en introduktion til vores tur af de to guider, Lise Lotte Frederiksen og Anne Cornelius fra det lille litterære selskab ”Peter og Ping”.
Mange af deltagerne havde været til afdansningsbal eller koncerter i den store sal, som er genopbygget efter branden i april 1992, der kun efterlod en sodsværtet og vandskadet foyer. Her var vi omgivet af den fineste stuk, som var restaureret og genskabt på vægge og loft. Vi hørte om den tyske page ved det danske hof, Christian August von Berckentin, der virkelig gjorde en fantastisk karriere og blev storkøbmand og fik skænket Odd Fellow Palæets jordstykke af Kong Frederik V i 1749. Han fik ikke bare jordstykket men også hele 30 års fritagelse for ”indkvartering og skat” i det prægtige Palæ, som blev tegnet af legendariske Nicolai Eigtved.
Opdelt i to hold blev vi ført gennem spændende historier om bygningerne og områdets helt specielle placering i Danmarks-historien.
Her stod vi så og beundrede bygningerne i det flotte klare efterårs-solskinsvejr. Vi hørte om dem, der var bygherrer på de fornemme bygninger, og som havde disse paladser til deres rådighed. Myldret af kendte adelsfolk, forfattere og kunstnere var enormt. Thorvaldsen, Jens Baggesen, Oehlenschlæger, Rahbek, H.C.Ørsted, H.C. Andersen og ikke mindst Søren Kierkegaard var travle besøgende i Frederiksstaden.
Vi passerede Marmorkirken (Frederikskirken), som er omgivet af Metrobyggeri på flere sider og spadserede ned ad Frederiksgade, hvor en mindeplade om Eigtved i muren tæt ved Amalienborg vidner om arkitektens store indsats. Ikke mange ord om Amalienborg, som jo er en historie for sig selv, men videre ned ad Amaliegade og ind i nogle af de fantastiske gårdmiljøer, som umiddelbart er skjult bag portindgangene. Frederiks Hospital og de mange skrækkelige historier her fra fik vi oprullet. Dette hospital var det første egentlige hospital i Danmark og i 1759-87 omfattede Fødselsstiftelsen. Foran kældervinduet her foranledigede Struensee, at der blev sat en kasse ud, hvor fortvivlede mødre kunne lægge uønskede børn, der ofte var født udenfor ægteskab. Efter kun tre år blev kassen dog fjernet, da "den så skammeligt blev misbrugt, at liderlighed og frækhed derved tiltager”. Hospitalet har indtil for nylig Kunstindustrimuseum men nu omdøbt til Designmuseum. Det var her i lejligheden tæt ved Designmuseets indgang Søren Kierkegaard boede sine sidste år og døde. Designmuseets gård er hjemsted for Grønnegårdsteatret – et grønt åndehul her midt i Frederiksstaden. Det oprindelige hospital havde indgang fra både Amaliegade og Bredgade – og igen var det Eigtved, der sammen med Turah havde tegnet bygningerne. Hospitalet blev nedlagt i 1910, hvor det mere moderne Rigshospitalet blev oprettet. H.C. Andersens nåede dog inden at indskrive hospitalet i historien på en særegen måde, da han i ”Lykkens Galocher” lader kandidatens hoved komme i klemme mellem stængerne i gitteret til Frederiks Hospital i jagten på galocherne.
En formiddag med en brøkdel af spændende og specielle historier fra hjertet af København, hvor den russiske kirke og den katolske domkirke ligger i Bredgade – og netop i Bredgade på Café Pedersborg fik vi serveret en rigtig velsmagende frokost.
Ørs-
Vi fik hørt om og smagt på Mongoliet.
Reklamefotograf Rasmus Degnbol startede sit foredrag med at servere mælke-te fra Mongoliet.
Det var netop det Rasmus kunne vælge at drikke under sit 2 måneder lange ophold blandt Tsaatan stammefolket i Mongoliet. Denne drik består af sort te tilsat salt og mælk og den smagte overraskende godt. Denne stamme kommer oprindeligt fra Rusland, men efter flere forsøg på at passere grænsen til Mongoliet, lykkedes det folket at slå sig ned i landet.
En dagligdag for dette folk består udelukkende af at malke rensdyrene og hugge brænde. EL vand og varme, er et ukendt begreb i denne del af verden. I de 4 vinter måneder går folket næsten i hi, de opholder sig i de primitive teltet næsten døgnet rundt. Kun malkning af dyrene Kan lokke folket ud af teltet.
Tsaatan folket er et fredeligt og venligt folk og her er den gennemsnitlige levealder ca. 60 år.
På spørgsmålet fra Rasmus om hvilken dag havde været den bedste i dit liv, svarede en af stamme folket: ”Det er da hver dag” hvilket fortæller om folkets indstilling til livet.
Rasmus gav os et levende foredrag og viste sin meget flotte billeder fra det smukke land.
Det beskedne honorar til Rasmus, går direkte til stammefolket og gør det muligt at anskaffe to rensdyr mere. Rasmus har også udgivet en flot bog om rensdyrfolket, hvor indtægterne også tilfalder dem. Seniorklubben købte 2 eksemplarer.
Det var en rigtig spændende dag i klubben.
Bent Erik