En duft af Radiohuset
12.11.15
Vi var vel 40 personer, der skulle se eller gense Radiohuset. I det ydre ikke meget ændret bortset fra messingskiltet, der fortæller, hvem der residerer her. Forhallen – samme lugt og stemning – trapperne og glasdørene de samme. Den lille lynelevator til venstre for forhallen, var lige så hurtig som tidligere, men havde dog fået en beskyttende indre dør. Nu med navneskilte i elevatorer, så man kan komme af på den rigtige etage. Underligt at komme i et hus, der bærer på så mange minder for de fleste af os. Her sad Lars E. med sin trafikradio og Kirkholm. Længere henne på etagen stod Jan Gintberg og holdt tale til nationen gennem åbent vindue med hundrede af lyttere på gaden neden for. Altså ikke nu – men en gang, før Nissen solgte Radiohuset og købte DRByen. Hvad skulle vi dog så se – jow Musikmuseet, hvor instrumenter smukt placeret i montrer fortæller historien om tidligere tiders musikudøvelse. Mogens Kildes klaviatur fra kinoorglet i Palladium var der – og Ulrik Neumanns Just Povlsen guitar med metalstrenge, som selv Ulrik N´s egen søn Mikael ikke kender til. Mange sjove instrumenter kunne fremvises i lokaler, hvor kreative hjerner producerede radioudsendelser. Flot og prægtigt – og udsigten fra de tidligere studier gennem vinduerne var til den store røde naboejendom, som rummer den tidligere Lytterkro eller den anden side mod Radiohusets gård med den karakteristiske hvide facade og det irrede kobbertag på koncertsalen. Vi nikkede til guiderne, som viste frem og spillede på nogle af klaviaturerne. Dem af os, som kendte Radiohuset rigtig godt, syntes nok, at det hele var lidt underligt. Vi fik en duft af Radiohuset – og lidt mere duft via den store glaselevator op mod kantinen, hvor bordene og stolene var fra DRs tid. Radiohuset har sin helt egen lugt eller snarere duft. Stål, glas og sten i DRBYEN – og her håndværksmæssig udførelse fra en helt anden tidsalder. Arkitektur fra en svunden tid på gangene og i kantinen med endevægsmaleriet FYRAFTEN, hvor arbejderne er på vej hjem fra værftet. Det er malt af Folmer Bentsen, og her sad vi så og indtog smørrebrød i den kantine, der en gang var vores. Nostalgien vældede op i os, og vi havde oplevet en lille bitte bid af vores Radiohus og meget Musikmuseum. Tiderne skifter – og det er ikke DRs hus mere. Desværre.
Foto: pet – tekst: ørs-
Se flere billeder her
Smidth med stor hyldest
29.10.15
Det var dog et fantastisk spændende foredrag, som vi fik fra den tidligere redaktør i DR, Tove Smidth. I en stiv klokketime holdt hun et af de mest interessante foredrag, vi længe har oplevet. Det gik over stok og sten med hukommelsen fra den tidlige barn- og ungdom for Tove, som er barn af en funktionær ansat som kontorist i Brede Klædefabrik. Lageret var i København og lille Tove gik i Holsteinsgade Skole. Men konkurrencen fra udlandet medførte, at lageret blev flyttet til Brede, og familien Smidth flyttede med, så Tove fik undervisning på fabrikkens egen skole. Der var arbejderboliger, funktionærboliger og naturligvis en helt speciel bygning til direktør Jacobæus, der også havde bil i egen garage. Også teknisk direktør Edmund Daverkosen havde fine omgivelser, mens arbejderne havde das i gården, og unge Tove fik en hård medfart fra de andre elever. Det husker Tove ganske godt, men hun fik da endelig veninder og blev god veninde med direktørens datter. Hun blev endda inviteret til pigens fødselsdagsfest. Toves familie var anvist en lejlighed i Klædefabrikken i lokaler, hvor der tidligere var asyl og børnehave. Vi fik minderne fra den første forelskede ungersvend, som var vild med funktionærsnuden Tove. Vi fik tredivernes skolegang med førstelærer Madsen at høre, Lyngby Statsskole og efter studentereksamen der - også om den første ansættelse i erhvervslivet i rottegiftfirmaet Ratin. Men det var journalistikken, der trak i Tove, som blev ansat på Brugsforeningsbladet (i dag Samvirke) og tankerne om det kooperative var en hjertesag. Vi fik et sprudlende foredrag videre til den politiske del, hvor Tove efter Erhard Jakobsen overtog borgmesterstolen i Gladsaxe Kommune, sad i Københavns Amtsråd og indimellem var journalist i DR, som den gang hed Danmarks Radio. Der var en rød tråd i det hele med Tove Smidth, og sjældent har der været så mange fremmødte til en foredrag. Flydende og levende kom ordene fra Tove, der modtog stående applaus fra tilhørerne, der alle havde oplevet en ganske særlig eftermiddag. Tak Tove.
Foto: pet – tekst: ørs-
Arne fra Aarhus i travl tilværelse
22. 10.15
Det var noget af en hæsblæsende affære, da Arne Abrahamsen fra Aarhus indtog talerstolen, mikrofonen og billedfremviseren. Sjældent har vi oplevet noget lignende – og det er rigtig positivt ment. Arne begyndte sin professionelle karriere hos Permild & Rosengreen, som var de fineste litografer udi trykkeribranchen med masser at flotte kunsttryk for kunstnere som Asger Jorn - og netop for Jorn var Arne mand for at sørge for processen i trykkeriet, hvilket også medførte, at han kom med i et kunstværk af Asger Jorn. Små oplag i formidabel trykkvalitet var Arne Abrahamsens speciale, men det blev ikke ved andres kunst. Arne fra Mejlgade i Smilets By begyndte at fotografere – og senere meldte han sig til kursus i at fotografere med levende billeder. Så adgangen til filmbranchen var åben, og vi har netop kunne opleve et af hans fine værker på vores skærme i sidste uge – nemlig Forelsket i København med Siw Malmkvist og Henning Moritsen. Senere fotograferede han så Poeten og Lillemor i Forårshumør. Arne endte - efter årene i bag kameraerne i filmbranchen – igen i Aarhus, hvor Provinsafdelingen havde brug for en kameramand. Arne fotograferede for TV-sporten, og var med til mange optagelser, hvor københavnsafdelingen skulle have billeder fra hovedlandet. Else Lidegaard og Arne var et fast team bag mange seriøse reportager og dokumentarudsendelser. Det blev til 25 særdeles aktive år i DR – og som formand for DR Seniorklub er Arne Abrahamsen stadig enorm aktiv. Vi fik et billedrigt foredrag med masser af oplysninger fra en fantastisk tilværelse i og uden for DR. En rigtig god eftermiddag.
Foto: Per Tidgen – tekst: ørs-
Stop tyven …inden
8.10.15
Det var en særdeles underholdende betjent fra Det Kriminalpræventive Råd, der kunne fortælle os om, hvordan man skal undgå at blive røvet, bestjålet eller narret af personer med såkaldte onde hensigter. De tricks, som vi alle har hørt om, men som heldigvis meget få har oplevet, er dankortsnyderi, hvor koden aflures i betalingsøjeblikket i supermarkedet, og kort efter kontaktes man af en person, der ikke er ret så dansk. Han spørger om vej med et kort viftende foran sig, og inden man ser er som, er ens pengepung og dankort forsvundet – og det opdages først efter adskillige tusinde kroner er hævet uretmæssigt. Peer Langborg kunne fortælle om masser af tilfælde af snyd, bedrag og flot kunstnerisk udførte tryllerier med dankort tilhørende danskere – med hævninger via udenlandske fingerfærdige personer. De gode råd kom på stribe: gå ikke med for mange kontanter, beskyt din dankortkode i betalingssituationen og læg din pung dybt ned i lommen eller tasken. Gå aldrig fra din taske, som står på indkøbsvognen. Og så er der de frække tyve, som møder op på bopælen og beder om et glas vand eller en blyant og et stykke papir for at kunne give naboen en skriftlig besked. Luk aldrig fremmede ind i dit hjem – og bed om legitimation, hvis det er personer, der bør komme ind. Er det politiet, hjemmehjælpen eller ham, der skal måle varmeforbruget af? Man skal sikre sig, at dem man lukker ind, har lovligt ærinde hos dig. Peer viste os sit politiskilt – så nu ved de fremmødte, hvordan plastikkortet ser ud. Vi kom vidt omkring i svindelbranchen og fik råd og vink for at undgå ærgerlige oplevelser. Vi fik at vide, vi ikke skulle være bange. Der sker kun få røverier – men når der sker, er det særdeles ubehageligt. Værn om din værdier – tænk dig godt om og undgå at komme i offerrollen. Det var en god eftermiddag med et lurvet emne.
Foto: Per Tidgen – tekst: ørs-
Ole Damgård om DR indefra
24.9.15 Vi fik en rigtig oplysende time med Ole Damgård, der kunne fortælle mange historier fra sin karriere i det meget interessante område i DR, hvor chefer færdes. Adgangen til DR var via et studenterjob i 1976, og allerede første dag blev han lukket ind i et studie med åben mikrofon for at fortælle Østjyllands Radios lyttere om trafiksituationen. Benny Aros var chef – og senere kom den berømte provinschef Gerhard Nielsen til, hvor han efter Oles udsagn udnyttede sine evner som psykolog til at terrorisere sine undersotter. Gerhard sad for bordenden – og alle skulle makke ret. En samling galningen på ØR var med til at gøre livet surt for mange chefer i DR, og katapultsædet for chefer var ofte anvendt. Efter fem år som fast freelance blev Ole ansat i Vejle, som hørte under Østjyllands Radio den gang, og på det tidspunkt var Provinsafdelingen og B&U i konflikt med de fleste af DRs chefer. Peter Roland blev ny distriktschef i Århus og Ole souschef. Det var sidste udkald mente Generaldirektøren, for han gad ikke mere vrøvl og ville nedlægge afdelingen. Det var en ren ZOO – og folk som Nis Boesdal, Karlo Staunskjær og Jakob Hougaard blev tilknyttet DR. Også Finn Nørbygaard var med på holdet af galninge, som huserede i æteren. Strukturændringer en gang om året var sædvane og Programchefen for distrikterne skulle med i Radioledelsen, som var et nyt organ. Chefmøder blev holdt i bunkevis på øverste etage i TVBYEN, og Radioledelsen betragtede dem fra tv som idioter – og visa versa. Ole gik fra at være tillidsmand videre til chefjobs og blev betragtet som forræder. Ole havde ansvar for at lægge Dansktoppen væk fra Hjorting til Provinsen, og årsagen var naturligvis, at blokvognsmusikken jo hører hjemme i Jylland. Morgennisserne nedlagde han også, og den nye Radiodirektør efter Sven Fugl blev Hans Jørgen Skov. Han havde klaver, trompet og violin på sit kontor. Klaveret spillede han ikke på, men personalet kunne høre ham øve sig på trompeten og violinen, som blev hevet frem til julefrokosten m.m. Begrænset succes. Christian Nissen og Hans Jørgen Jensen blev nævnt – og ikke alt synes pænt at gengive her. Vi fik historien om Obersternes oprør mod Nissen, hvor alle undtagen to ikke var ansat ret meget længere. Ole var konstitueret Radiodirektør, da Hans Jørgen Skov døde, men Lønsmann blev ny Radiodirektør og Ole blev redaktør for P4. Nyt chefjob og Hjorting, Georg Julin og Michael Juel Sørensen forlod skuden i protest mod policyen og så stod man uden sikre navne på eftermiddagsfladen. Det blev til indførelsen af Danmarksmester med Nis Boesdal i begyndelsen – og senere Karlo S. I 2007 blev det et farvel til P4 og derefter chef for digitaludvikling (DAB m.m.) og aller senest på P5, som var en helt ny kanal på DAB og senere PC. En blodprop satte en stopper for en omfattende chefkarriere med mange sjove hemmeligheder, som blev afsløret på mødet. Du skulle have været der.
Tekst og foto: ørs-