OleSchramm28. september 2023

DR seniorklub havde besøg af Ole Schramm, en meget engageret og spændende foredragsholder.

Emnet var skæbner i begyndelsen af det 20. århundrede.

Hvordan oplevede personer fra England og Tyskland tilværelsen i overgangen fra det 19. til det 20. århundrede. I England brugte suffragetterne opsigtsvækkende aktioner for at få stemmeret, og vi skal følge en af disse kvinder. Charlotte Despard, som både kæmpede for stemmeret til kvinder og også sprængte rammerne for de snævre rammer, som kvinder i overklassen normalt var spærret inde i. Hun bosatte sig der, hvor kvinderne i de fattigste dele af London boede, og forsøgte gennem konkrete projekter at lette tilværelsen for dem. Hendes bror John French, gjorde karriere i militæret, men hans erfaringer fra udstationering i forskellige steder i det engelske imperium formede ikke blot hans men mange kavaleriofficerers både urealistiske og problematiske forestillinger om England og imperiets storhed før Første Verdenskrig. Endelig skal vi høre om to tyske kunstnere, Käthe Kolwitz, som med indignation, og George Grosz, som med ætsende satire kastede et skarpt lys på væsentlige problemer i det tyske samfund før og efter Første Verdenskrig. De var begge vigtige stemmer i Weimartidens Tyskland, som stadig er en periode, der fascinerer os.

Atter en dejlig eftermiddag i DR seniorklub.

Referent June

Foto Flemming