LeciaSangerinden Lecia Jønsson er kendt af alle danske. Hun har stået på scenen i et utal af tv-udsendelser – hun har indspillet sange med alle store danske sangere og sangerinder. Har fået mindst et verdenshit med LABAN, da hun var den kvindelige halvdel af duoen, hvor Ivan Pedersen var den mandlige part. Deres stemmer passede som hånd i handske, og med Hvor Skal Vi Sove I Nat kom det danske gennembrud med en italiensk melodi, som havde fået dansk tekst.

Der blev en ørehænger og et dansehit, der virkelig satte gang i karrieren. Det blev et kæmpehit, der fik LABAN til at være et af de varmeste navne på festivaler og andre store danske arrangementer. Vi fik historier om enkelte af de mange danske navne, som Lecia har været i pladestudier med i årenes løb. Grethe & Jørgen Ingmann, Johnny Reimar, Peter Belli og Rocking Ghosts var nogle af navnene, og LABAN med Ivan Pedersen var nok det største. Scarlets skal ikke glemmes. Det var nemlig der hvor hun med sin søster Lucienne havde masser af hits. Lecia er ikke færdig med karrieren på scenen, for hun synger stadig fortryllende, men har brugt nogle år på at skrive en bog om sin karriere. Den udkommer til efteråret.

Det var en speciel optræden, hvor vi skulle have haft musikalske klip fra hendes karriere, men teknik kan være en svær ting – og det var det den dag hun besøgte Seniorklubben. Ærgerligt for os alle og Lecia. Men underholdende var det at høre om hendes lange musikalske karriere.

Tekst: ørs- foto: Flemming