Gitte11. april 2013
Gitte Olsen og Morten Lembcke fra Ældremobiliseringen fortalte om de kommende udfordringer i det papirløse samfund. Vi fik et indblik i det fremtidige digitale samfund, hvor borger.dk bliver indgangen til det offentlige. Mange seniorer er fortrolige med internettet, men når det gælder aldersgruppen 70+ kniber det. Derfor drager Ældremobiliseringen landet rundt og informerer. Er man i problemer kan man også henvende sig til den lokale borgerservice, som vil være behjælpelig. Det er også muligt at søge information og hjælp på nettet, f.eks. www.dr.dk/undervisning/seniorsurf.
Morten 1Fremover er det muligt at gå på nettet via NemId og få sin pensionsinfo, sygejournal, og meget mere. I den fagre nye verden vil mobilen overtage et hav af funktioner,  bl.a. betalinger af serviceydelser. Det  nye system anvender NFC teknologi ( Near Field Communication). Nogle mener det vil overflødiggøre betalingskortene Dankort m.fl.
Vedrørende e-handel på nettet var rådet at undersøge leverandøren via trust pilot, inden man køber. Vi fik en masse viden og spørgelysten var stor på mødet.

Bent Erik