Vi er tilbage i Klærkesalen. Vi har endnu en herlig foredragsholder i vores gode selskab.

Ebbe BergEbbe Berg – en særdeles kompetent og velformuleret foredragsholder om det at være i den alder, hvor betalt arbejde har været en vigtig del af tilværelsen – var inviteret i, som han selv sagde det: i rigtig god tid, nemlig to dage før fremmødet for Seniorklubbens indledende møde på efterårssæsonen efter en sommer, hvor flere af klubbens initiativer blev velsignet med masser af regn.

Adskillige projekter med og for seniorfolk var været gennem Ebbe Bergs hoved og hænder til stor glæde for mange. ”Aktiv aldring” skulle være overskriften for indlægget for os, og vi kom vidt omkring med Ebbe Berg, som har haft flere projektet kørende, hvor vor egen formand Bent Erik også har været indblandet.

De to personer kan bare ikke lade være med at blande sig i vores tilværelse – og gud ske lov for det.

 

Ord som kuponklipper, Folkepensionist, Den Tredje Alder, Det Grå Guld – det er nogle af dem, der har været anvendt om os, der er stoppet med at arbejde. Ebbe Berg deler livet op i tre dele – Barndommen, uddannelsen og ungdommen – dernæst erhvervskarrieren og endelig det at gå der hjemme. Hjemme kan man blive chef for støvsugeren, som ikke rørt, da man var i arbejde. Ofte bliver man udførligt vejledt af ægtefællen, som betjente den i alle årene, mens man var på arbejde.

Spørgsmålet er så, hvornår blive man gammel? Mærsk var 98, da han døde få dage efter, han havde været i fuld aktivitet. I dag er der mere end 10 officielle organisationer, som tager sig af frivilligt arbejde. Fra vågekonegerning, hjælp på hospices, Natteravnene, Offerrådgivningen, private initiativer med landsbyaktiviteter i Indien, ”Seniorer uden Grænser” til reparation af brugte cykler, som sendes i god stand til Ghana.

Ebbe Berg kunne komme med mange gode eksempler på et virksomt liv uden indtægt for de initiativer, som man kan deltage i.  

Skriv dine erindringer – sådan lød opfordringen fra Ebbe Berg. Lad børn og børnebørn få del i dit livs mange kroge, så det kan læses igen og igen. Den fortid, som vi har haft er ved at gå tabt for vore efterkommere. Al den elektronik, som er god til at få opbevaret skrift, billeder og lyd kan være godt nok – men kan det også findes frem, når vore slægtninge ønsker at se det. Telefonsamtaler er jo væk, breve sendes der ikke mange af mere og vores historieskrivning er meget ringe.

Gå derfor i gang med at skrive dine erindringer. Episoder, oplevelser, ferier, fest og hverdagen er værd at skrive om. Selv vil du genopleve det hele – og din familie kan få lejlighed til at vide, hvad du har foretaget dig. Det er spændende at skrive sine erindringer. Man bliver grebet af det, og vor foredragsholder kan være en rigtig godt hjælp til at komme i gang.

På hjemmesiden; ”historieskrivning.dk” giver Ebbe Berg gode råd til, hvordan man kommer i gang at få sine erindringer sat lidt i system – og endnu en hjemmeside, der er værd at gæste, er ”seniorfolk.dk”, hvor der opregnes masser af mulighed for at få noget godt og noget virkelig positivt ud af tilværelsen efter arbejdslivet. Kig selv ind på disse hjemmesider – og så har du kernen i det, som Ebbe Berg fortalte om ved vores møde i Klærkesalen. Hans bog ”Seniorfolk – der er brug for os” kan købes hos boghandleren eller lånes på biblioteket.

Knud Ørsted