12 april 2012

Mikkel Beha  gav os et bragende flot foredrag om sit arbejdsliv og sine store eventyrlige oplevelser på havet.

Mikkel startede sit arbejdsliv som børnepasser i B&U afdelingen, hvor han tog vare på de små, inden de skulle medvirke på TV.


Mikkel har prøvet hele paletten omkring TV, lige fra dokumentarprogrammer til dating udsendelser.
Den nuværende beskæftigelse er hos Nordisk Film, som morgenvært på TV2, men som Mikkel udtalte, banker hjertet stadig for DR, som han håber at vende tilbage til.

Vi fik historien om  barndommen på Nordkaperen og de store oplevelser på det Indiske Ocean.
Det samme har Mikkel gjort med sine 3 børn, som han mener  har givet dem en god ballast i livet.
Vi hørte om underbetalte børnearbejdere i tekstil branchen, som havde en 12 timers arbejdsdag i mere end 40 graders varme og Mikkel berettede om verdens  skønneste steder  og  verdens skyggesider.

Vi fik også en viden omkring regnskoven og de tvivlsomme certifikater  på de trævarer der sælges i vesten.

Det var en meget fin og belærende dag i klubben, hvor Mikkel virkelig var i topform.

 

Bent Erik