Flyv sikkert  med gamle piloter
 
 Vi var mange der havde husket at komme til møde i Klærkesalen her torsdag den 9.  september for at høre hjernelægen, dr. med Henning Kirk fortælle om at blive ældre. Han understregede at det altså ikke er nogen sygdom at nærme sig de 100 eller mere.

Han har et kvindelig familiemedlem, Estrid. Hun sprang ud med faldskærm, da hun  var fyldt de 100. Og havde bestemt ikke knald i låget. Det er en verdensrekord. Det tandemspring.
Men alle kan blive syge. Osse ældre, men det er jo noget helt andet. Og det er vel nærmest diskriminerende, når politikere slår plat på de ældre. Som var de nogle syge stakler, bare fordi de har rundet et bestemt antal år.
Dette er ikke noget referat fra mødet. Og jeg ta'r aldrig notater. Hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg har oplevet, så ka' det sgu være det samme. Det er sådan set bare for at fortælle de fraværende lidt om, hvad de gik glip af. Og de tilstedeværende lidt om, hvad det var de hørte!
Piloten, der flot landede et fly på vandet i New York, var ingen årsunge. Det er spørgsmålet om en 35årig pilot kunne ha' gjort det samme. Forklaringen er den, at den ældre pilot ikke behøvede at spekulere på en masse rutiner. De sidder parat i hans lillehjerne. Den der styrer alle de trivielle ting, som der ikke er grund til at ulejlige den store hjerne med.
Og fortvivl ikke, hvis børnebørnene er hurtigere til forskellige slags spil. Du er dem langt overlegen, når det kommer til erfaringskrav.
Og kan vi stadig lære nyt? Masser, specielt når vi kan bygge ovenpå en gammel viden.
Og så er motions sund, sagde doktor Kirk. Men den har jeg jo hørt før, men han tilføjede at det er vigtigt, at man hører musik, stadig arbejder med sproget og sørger for at kunne bruge sine hænder.
Heldigvis er det stadigt sundt at ta' sig et par glas. Men for mange affedte hjernen fordi alkohol er sådan en slags rensemiddel.                                 
Og hukommelsen støtter sig altså også til og på lugte.
Lugte er vigtigere end vi måske tror, når det drejer sig om at holde styr på hukommelsen.
Mens den gode foredragsholder talte erindrede jeg pludseligt den særlige lugt af kål. Li'som en slags pruttelugt, der hang i opgangen Møllegade 10, hvor jeg ofte kom for at besøge en skolekammerat under krigen.
Underligt, tænkte jeg, men opdagede så, at Mikael Bramsen, der sad ved siden af mig, havde taget skoene af.
 
I har masser at lære endnu og hjernen bliver ikke slidt af at blive brugt, så bare se at komme i gang med at tænke på så meget som muligt. Osse sex, syntes jeg at huske, han sagde. Om han mente, man kun skulle huske på det, er jeg ikke sikker på.
Johs.