Gorm7.3.14
Vi havde godt besøg af Gorm, der var i sprudlende form. Han indledte med at sige, at han faktisk ikke havde behøvet at komme, fordi de personer i salen, som han fik øje på, kunne hans historie endnu bedre end han selv. Men sådan var det nu ikke helt. Vi fik ham fra fødslen i det sønderjyske Tandslet til i dag. Spændende småhistorier fra et rigt journalistisk liv fra Sorø Amtstidende, Sjællands Tidende videre til Aktuelt for endelig at lande i DR. Det var i 1967, hvor Hanne Sommer var speaker(pige) og sluttede en aften med replikken - og så kan i ellers rende mig i røven. Direkte udsendt fra Studie B i radiohuset, som i de første år husede en tv-afdeling. Producer, vært og sport med Gunnar Hansen, OL i München og senere vinter-OL i Los Angeles siddende i TVBY med Palle Holgersen. De spændende år med Gregers, hvor det blev til rigtig mange kulturprogrammer i tv. Underholdning med kant – specielt et program om katastrofeplanerne for Barsebäck. Sidst og ikke mindst Hvornår var det nu det var?, der virkelig gav Gorm popularitet. Navnet Gorm må vi nok lige i farten fortælle om. Det er Hans Georg Møllers journalist-signatur, som blev hans kæle- og kaldenavn gennem hele hans liv efter journalistuddannelsen. Så var der Sporløs, som jo stadig kører på skærmen. Vi fik mange fine småhistorier og oplevelser fortalt, og for at være sikker på, at vi også kunne få noget med hjem til aftenkaffen – så fik vi serveret 10 rigtig gode råd, som fodboldtræneren Bo Johansson anvender i sit liv. Johansson er i øvrigt en skattet foredragsholder.  De 10 gode råd finder du her. 

Vældigt oplivende at høre fra en programmedarbejder, der var i DR i de rigtig gode dage, selvom Gorm opnåede at blive fyret netop den dag, hvor han var kåret som den næstmest populære vært i tv. 

Tekst og foto: ørs-

Leif Andersen

 28.2.19 

Leif Andersen, som tidligere har været hos os for at fortælle om København, var denne gang mesteren i at fortælle os om gadenavne. Specielt sære gadenavne, som ikke længere findes i Dronningens København. I 1167 var der blot 4.000 indbyggere i København – og i 2018 var tallet 1,3 millioner. Den ene brand efter den anden og i øvrigt pest har været med til at minimere antallet af indbyggere. Voldene og byportene Østerport, Vesterport, Amagerport og Nørreport var med til at afgrænse byen. I 1857 blev byportene nedlagt, og voldgrave har vi stadig rester af i Ørstedparken og Tivoli. Leif gennemgik mayonnaise-kvarteret, d.v.s Laksegade, Hummergade m.fl. Nu er Hummergade forsvundet og faktisk lå den lige ved Magasin. Mange gader er forsvundet, og netop det kvarter vi her havde fat i, var ikke det pæne København. Her holdt de offentlige fruentimmere til. Vi var vidt omkring, og hørte om Skidenstræde, der blev omdøbt til det noget pænere Krystalgade. Den løber fra Frueplads hen til Rundetårn. Det lident flatterende navn kommer naturligvis grundet det svineri, der lå i begge sider af gaden, hvor menneske- og dyrelort samt alt andet affald flød i en meget uhumsk blanding. Vi var godt nok rundt i det ildelugtende København i fin fortællestil med Leif, der er godt inde i stoffet.

Tekst og foto: ørs-

Jose24.1.19
Det var lidt med bange anelser om, hvad vor foredragsholder kunne fortælle om den lidelse, som mange af os frygter. Men heldigvis var der straks en afværgedagsorden fra Josée Linnemann, der kunne fortælle, at det ikke er tegn på demens, hvis man går ud i køkkenet for at hente en saks, og så har glemt, hvad der skulle hentes, når man står ved køkkenskuffen. Så tilbage i stuen for at finde ud, hvad man skulle. Det var en sprudlende læge og foredragsholder med en lang karriere bag sig. Josée er uddannet sygeplejerske, senere læge og dernæst speciallæge med psykiatri som område. Et utroligt aktivt menneske, som nu er 82 og stadig i fuld vigør med undervisning i yoga og kursusleder samt foredragsholder med et lærerigt indhold. Ca. 15.000 danskere bliver hvert år demente, og det er en stor belastning for både pårørende og patienten selv. Vi skulle høre meget om mulighederne for at undgå at blive dement – og der er faktisk fine muligheder, såfremt man ikke ligefrem arveligt er disponeret for demens. Og her i referatet skal de seks vigtige råd for at undgå demens fremhæves her: 

KAN VI UNDGÅ ALZHEIMER

 - og her er de gode råd, om

HVORDAN HJERNEN KAN BOOSTES:


• Vi skal motionere, bruge hele kroppen, få pulsen op
• Vi skal være sammen med andre mennesker – gerne nye
• Bruge hjernen, gerne til meget forskelligt
• Sove godt
• Vi skal have en sund livsstil (mad, alkohol, tobak)
• Og vi skal være glade optimister 

Selvom det var udgangsbønnen i Klærkesalen, så er det ikke så vigtigt med det lange referat om foredraget fra den virkelig kompetente læge. Kig nøje på de seks gode råd – og prøv at efterleve dem. Og LITTERATURHENVISNINGEN er værd at kigge på. Det var en virkelig god eftermiddag i selskab med en meget vidende og inspirerende person, der ovenikøbet var ældre end de fleste i salen.
Tekst og foto: ørs-

Henrik Engelbrecht31.1.19
Henrik Engelbrecht, der tidligere var ansat i den del af DR, som producerer udsendelser om opera. Og opera er alt andet end kedeligt – specielt når Henrik Engelbrecht fortæller om det. Han er i stand til at bringe det, der af mange betragtes som højtravende, helt ned på jorden. Det blev gjort spændende at høre om opera i den tid man kalder guldalderen. Det Kongelige Teater var eneste teater, så der var ikke konkurrence fra andre underholdende steder at gå hen til. Skulle man underholdes var det i det kongelige i midten af det attende århundrede. Man havde den gang ansat 24 skuespillere, der spillede alle de roller, der nu var skrevet i en opera eller et skuespil. Ingen var rigtig uddannet som sangere, men de gik på med krum hals, og det lød ikke altid så godt. Det vigtigste for ansættelse var, at man kunne huske – og huske at sige netop de ord, der gav mening i stykket. Man spillede omkring 140 titler på en sæson – og øvede kun meget lidt på scenen, før der var premiere. Tre til fem prøver på skuespil og fem til syv ved syngespil og helt frem til 1974 var der stadig efterdønninger fra den tid, hvor kongelige skuespillere skulle kunne det hele. Henrik Engelbrecht spillede et eksempel med Jesper Langberg, der sang i Kærlighed Uden Strømper, som Johan Herman Wessel skrev. God var sangpræstationen ikke – men underholdende. Henrik Engelbrecht førte os godt igennem Guldalderen i operaens verden med København som centrum. Henrik har en underholdende og festlig måde at præsentere sit stof, som han føler sig godt hjemme i.

Tekst og foto: ørs-

Ole stephjan19DSC0461417.1.19 
Næsten et år er gået, siden Ole Stephensen sidst var på besøg i DRseniorklubben. Han er ikke blevet meget ældre – og vi andre heller ikke. Den tidligere DR-medarbejder fortsatte i fin stil med at fortælle om de mange sjove episoder, som han har oplevet gennem sit tv-liv – ikke mindst fra den dag, hvor Gregers Dirckinck-Holmfeld ringede til ham om at komme til et møde om et nyt program i DR. Ole var sat i skammekrogen på Aktuelt efter at have skrevet nogle lidt for skrappe artikler om socialdemokrater – og efter at have sagt i direkte tv, at man faktisk underbetalte journalisterne på bladet. Der var næsten lukket for ham på Aktuelt, men en ny port åbnede sig til DR og et job som researcher for Gorm & Gregers på Lørdagskanalen. Senere kom Her Er Dit Liv og andre herlige udsendelser med Jarlen. Fra tv-avisens nyhedsrevy til masser af udsendelser med nogle at de bedste tv-magere i Danmark. Ole var bagmand på mange af de bedste udsendelser, der er produceret på dansk tv. En mærkværdig bestemmelse om lønloft for freelancere i DR gjorde, at Ole skulle smides ud som journalist fra DR og have to års karantæne, før han kunne blive ansat med kontrakt igen. Det gik dog ikke helt sådan. Han blev bare konsulent i stedet, og omgik dermed reglerne, da konsulentfagforeningen ikke havde indsigelse mod hans medvirken i DR. Det blev til Weekend-tv hos Nordisk Film med Elevatoren sammen med Susanne Bjerrehus fra 1991 til 1995.  Inden da havde filmproducenten Regnar Grasten sikret sig, at Øb og Bøv blev til en film med titlen Op På Fars Hat. Det blev til samarbejdet om Brødrene Øbberbøv med Jarl Friis-Mikkelsen, hvor de skrev det hele selv, og selv havde rollerne som de to fjollerikker. Walter og Carlo - Op på fars hat fra 1985 solgte 953.743 billetter – og er en af de bedst sælgende biograffilm i Danmark. Ole er en travl mand med kommunalbestyrelsen i Gentofte, en butik med hustruen i Vangede på Snogegårdsvej – og så lige en bog, der udkom få dage før jul. En bog om hans liv – spændende læsning med titlen Rub Og Stub. ….. og resten af Oles liv må vi få en anden gang i løbet af et års tid, for et folketingsvalg med ham som kandidat for konservative på det vestlige af København venter på en afgørelse. En fin eftermiddag i godt selskab.

Tekst og foto: ørs-