IMG 20191010 15205810.10.19
Vores foredragsholder Anders Lützhøft (AL) oplyste indledningsvis, at han er cand. jur. fra 1951. Han har 40 års erfaring fra ledende stillinger i Københavns skattevæsen og SKAT, og er efter sin pensionering stadig ekstern lektor i skatteret på CBS, ligesom han holder foredrag om skattefaglige emner.

AL redegjorde for SKATs arbejdsmetode, hvor det såkaldte ”Skattegab” er det væsentligste målingsredskab ved kontrollen af selvangivelser og regnskaber mv.  Skattegabet er forskellen mellem, hvad der faktisk er betalt i skatter og afgifter og hvad der efter nogle økonomiske modeller burde være betalt i skat. En metode, som Rigsrevisionen har kritiseret.

AL gennemgik herefter de mange skandaler, som SKAT har været igennem. Bla. gennemgik han Helle Thornings skattesag, oplysninger om danske i skattely, forkerte ejendomsvurderinger, de store skatterestancer på 118 mia. kr. grundet det skrottede it-system EFI, skandalen med de 12 milliarder i tabt udbytteskat, svindlen med negativ moms samt SKATs rods i regnskaberne.

AL forklarede, hvordan der fra politikernes og ledende embedsmænds side er grebet ind over for skandalerne. AL omtalte bl.a. den siddende skattekommission, som efter kyndige personers mening er ”vanvittig”. AL omtalte endvidere den seneste omstrukturering, hvor SKAT er delt op i 7 nye styrelser, som har vanskeligt ved at samarbejde og i øvrigt ikke kan skaffe de fornødne kvalificerede medarbejdere.

AL gennemgik herefter årsagerne til, at SKAT nu er så nødlidende - herunder at gevinsterne ved bl.a. rationaliseringer og nye it-systemer høstes, før de antagne gevinster er konstateret. Endvidere det forfejlede ledelsessystem New Public Management, samt at fagligheden er reduceret til fordel for gold ledelse.

Al citerede skatteminister Morten Bødskov for at sige, at det vil tage ti år (indtil 2029) at genoprette skattevæsenet, som i dag koster lige så meget i drift, som det kostede i 2005 dvs. inden fusionen mellem de kommunale og statslige skatteforvaltninger. Det indebærer, at de i sin tid lovede gevinster ved rationalisering er pist væk – tilbage er skatterestancer på de nævnte 118 milliarder kroner og et dårligt fungerende skattevæsen.

AL bemærkede afslutningsvis, at den jo – på tilsvarende vis - også er gal mange andre steder i det offentlige. Den overordnede konklusion er, at demokratiet kan være i fare, hvis der ikke gribes ind.

AL sluttede af med at besvare spørgsmål fra salen.
En meget underholdende, men også dybt foruroligende eftermiddag i Klærkesalen

Ref. June Baunsgaard

IMG 064419.9.19
Dagens gæst var Per Wennick – en af DRs få meget dygtige dokumentarister. Pers tv-udsendelser har altid været en virkelig spændende oplevelse. Her sad manden selv og fortalte om flere af de nærgående portrætter af interessante personer, som han gennem et langt liv i DR har haft i hænderne foran et kamera. Selv bryder han sig ikke om at være på skærmen, så han er en af de få DR-personer, der kan bevæge sig rundt i landet uden at blive konfronteret med spørgsmål om sine udsendelser eller om licensens størrelse. Per lader sine interviewofre selv tale. Et par spørgsmål sniger sig af og til ind fra billedkanten, men ellers ser vi ham ikke. Hele 46 år er det blevet til med DR. Fra starten i B&U en af de yngste og her med fem år som freelance og så senere programmedarbejder i Undervisningsafdelingen, der førte til den berømte aidskampagne med det karakteristiske fløjt produceret i samarbejde med Nordisk Film og med Jens Jørn Spottag og Tammi Øst som skuespillere. Med stor ansvarsbevidsthed har Per Wennick med god grund følt sig privilegeret, og hans mange portrætter er blevet sendt igen og igen og igen. Hans mest kendte program er naturligvis ”Grevinden på tredje”, der faktisk har været sendt 33 gange på DRTV. Grevinden Erna Hamilton fortalte selv en fantastisk historie, og vi fik et par ekstra godbidder om oplevelserne og fortællingen fra fru Hamilton, der var i stand til at få opmærksomheden draget mod sig selv og et klart centrum i ethvert selskab. Det var såmænd Finn Rowolds mor, der kendte til Erna, og dermed gav et tip om denne excentriske dame fra Svanevænget på tredje sal. Der gik tre måneders samtaler, før kameraerne begyndte at snurre. Forberedelserne var langvarige – og resultatet da også altovervældende. Grundighed er kendemærket for udsendelserne og derudover Tillid, Etik og Identifikation. Vi fik smagsprøver fra udsendelserne om Lise Nørgaard, den katolske nonne, Æblehovedet og Kommandanten, fotografen Varvara, danseskolens søskendepar og flere andre godbidder fra et livs langt produktionsforløb. En spændende fortælling om, hvordan det hele blev til undervejs frem til den endelige udsendelse. En rigtig fin eftermiddag, hvor Klærkesalen var godt besat med opmærksomme tilhørere.

Tekst og foto: ørs-

 DRmuseum9.5.19
Hvor utroligt, at en hel del DR-medarbejdere er medlemmer af en ganske lille og næsten ukendt gruppe, der har påtaget sig arbejdet med at registrere, arkivere og klargøre ældre og ikke-længere-i-produktion-sager. Fra tegninger af kostumer, dekorationer og studiekameraer, mikrofoner, båndoptagere til både lyd og billeder, logbøger, gæstebøger og autografer findes i arkiv – og meget er allerede sat ind i system, således at data for de enkelte ”fund” er nemme af finde. Den lille gruppe har sat sig for at bevare den del af DR, som stadig er værd at gemme, og meget af grejet har været udlejet til filmproduktion. Eksempelvis John Mogensen-filmen og ikke mindst Radio Mercur-serien. Ved dagens møde var det Poul Fuglsang og Lars Blücher, som fortalte levende om de mange genstande, der er blevet gjort virksomme efter års ophold i kælderlokaler i den gamle TVBY. Det var faktisk spændende at høre om den historie, der har ligget gemt i DR. Af og til kommer nogle af sagerne frem – eksempelvis til Kulturnat, hvor tusinder besøger DR. Heltene, der i årevis har arbejdet med at bevare og ofte genskabe fine sager fra kælderen, fortjener stor ros og en medalje hver for den store indsats. Der er nu indgået et samarbejde med ENIGMA, som er Post- og Telemuseet med nyt navn og nye lokaler efter mange år med fine udstillinger i Købmagergades gamle postkontor. Enigma ligger nu ved Trianglen i begyndelsen af Øster Alle. Her kan man allerede nu se udstillinger, og snart skal DRs museum også være en del af Enigma. En spændende ny udvikling for DRmuseum og samtidig større mulighed for synliggørelse. Måske skulle du også melde dig ind i DRs Museumsklub og hjælpe med at få bevaret det gode gamle DR, som vi er mange der holdt så meget af, før politikere for alvor begyndte nedbygningen af det, der kendetegnede en ordentlig og redelig formidling af nyheder og kultur + meget mere. Men god vind til DRmuseum i nye rammer. Og tak for indsatsen til de mange frivillige, som stædigt har holdt ud med at få alt grejet sat i system. Skulle du ligge inde med en ældre OBvogn, som kom endelig med den til museet.

Tekst og foto: ørs-

IMG 0071 

23.5.19
Næsten 40 sangere drog fra Hørsholm til Klærkesalen for at synge for os med fantastiske arrangementer og vellyd fra start til slut. Det var med to dirigenter – Henriette Høffding og Hanne Nielsen – at vi skulle igennem 14 sange, som alle var arrangeret af korets medlemmer. Vi var i selskab med gode Beatles-klassikere som Something (Harrison såmænd) og Lennon-McCartneys Here There And Everywhere. Vi fik da også en dejlig udgave af Alberte Winding og Aske Bentzons Lyse Nætter, der altid dukker op i tv, når Anders Agger er ude rejse med Anne, der står for maden. Et rigtig godt og varieret program med sange, som vi alle kender så godt – og alligevel ikke hører så tit i den radio, som vi har været med til at skabe i de mange år, hvor vore medlemmer arbejdede i DR. Hyggeligt var det, at et par af korets medlemmer tidligere var ansat i netop DR. For kort tid siden var koret i Cork i Irland for at give en række koncerter med stor succes – så det er med travlhed i kalenderne, at de godt 40 kortsangere synger sammen. Det var en fin eftermiddag med musik i høj klasse akkompagneret fra Klærkesalens flygel med Kristoffer Brodersen ved tangenterne. Koret hedder Øresound og har hjemsted i Hørsholm – og var været virksomt siden 1996.

Tekst og foto: ørs-

Allan Hjer25.4.19
Godt hensat til 1968 oplevede vi en enmandsrevy med Otto Schønberg – alias Allan Høier – der virkelig opførte sig som en revyskuespiller ville gøre det i tresserne. Nedladende over for publikum i salen i et sprog, der hørte tresserne til. Vor entertainer og visesanger denne torsdag medbragte selv en enorm skærm, der blev opstillet midt på scenen, og med sin chokoladebrune farve gav den os stemning, som var vi i det forrige århundrede.

Det handlede om Emma Gads Takt og Tone – og vi blev stillet spørgsmål om de opdragende ord i hendes bog. Vi skulle også igennem Osvald Helmuths Konen, Kællingen Madammen – senere Max Hansen-hittet Kys Hinanden og da også Bare Det Var Mig, som Preben Uglebjerg sang en gang – og sidst men ikke mindst Det Må Jeg Ikke For Moar, som salig Arthur Jensen havde et stort hit med. Alt sunget til akkompagnement af en flittig kvindelig pianist, som var til stede via en computer. Ganske fikst og sjovt gennemført som en enmandsrevy lige foran vores øjne og ører.

Helt fin underholdning, som vi slet ikke havde forventet, men heldigvis fik. Det var anderledes denne gang i Klærkesalen – og ganske godt.

Tekst og foto: ørs-