21.03.13
TroikaVi blev budt velkommen med russisk champagne – vi fik vodka i fine små glas, og vi fik underholdning med Trio Troika’s russiske toner fra ægte russiske instrumenter. Lilian Irlind på guitar og Jan Irlind på ballalaika og Karin Sundstrøm på domra. Alle strengeinstrumenterne var flittigt i brug til herlige toner og Lilian på vokal. En russisk stemning var lagt i en fuld sal med glade seniorer, som kunne mæske sig i russiske retter fra det specielle køkken på C. F. Richsvej, hvor Dorte i fire dage havde jaget formanden ud af køkkenet for at få plads til alle råvarerne. Der blev bagt, der blev rørt og snittet og blended. Trylleriet var færdigt til den russiske dag åbnede dørene i Klærkesalen. Blinis med kaviar i røde og sorte farver samt flere slags hjemmebagt brød efter russisk opskrift. Dertil hjemmelavet russisk salat i rigelige mængder og paté med russisk cognac – og sidstnævnte skulle man nok vogte sig for at spise for meget af for at bevare kørekortet. Endnu en herlig eftermiddag for os seniorer, hvor mad sang og musik var fra Rusland.

Ørs-