IMG 20210826 162007Torsdag 26. august 2021 kom vi så tilbage til Klærkesalen. Stor gensynsglæde blandt os 25, der denne eftermiddag mødte op.

Lidt begyndervanskeligheder i form af hoveddørs problemer, opvaskemaskine problemer + lidt ‘’oversvømmelse’’ i køkkenet kunne ikke slå os ud - og vi fik bare den hyggeligste eftermiddag.

Flemming havde - bistået af Henrik - lavet den dejligste billede/video kavalkade af vores udflugter og foredrag fra 2015 og frem til nu. Dejlige minder, som fremkaldte klapsalver og gode grin undervejs. Underlægningsmusikken var et kapitel for sig, kan man vist roligt sige -  nemlig Fabricius- Bjerre, Glenn Miller og flere andre store musikere. Tror vi var flere, som havde svært ved at sidde stille på stolene - man fik da så meget lyst til både at synge og danse.  

Vi savnede kage Dorte, men det gik med købekage og lidt chokolade fra gemmerne - og i dag var vin og øl gratis, da kasserer Henriette er på ferie, og ingen af os havde tænkt på byttepenge.  

Ja, sådan gik så den første torsdag efter en laaaaaaaaaaaaaaaaaang pause.

 

ref: vibeke